Der er to september-datoer, der får stor betydning for temmelig mange landmænd.
Det er 1. og 30. september. 1. september 2012 træder loven om randzoner i kraft, og 30. september 2012 er fristen for at få indflydelse på kortenes endelige udseende.
Mange landmænd får derfor travlt de kommende to måneder, for de randzone- og kompensationskort, som NaturErhvervsstyrelsen i sidste uge lagde på nettet viste, hvor der var planlagt randzoner, og de viste, at der ikke var rettet meget i kortene i forhold til de første, der blev lagt ud tidligere på året, og som var fyldt med fejl.
Derfor har mange reageret voldsomt og verbalt fordømt den måde, landbruget bliver behandlet på i denne sag.
Det ændrer imidlertid ikke ved, at loven er vedtaget. De nye regler træder i kraft 1. september, og der skal reageres hurtigt på de planlagte zoner, hvis man vil have indflydelse.
Miljøkonsulenten Aps v/ Martin Skovbo Hansen, Odder, har derfor for Maskinbladet udarbejdet et sammendrag af randzonelovgivningen og dens konsekvenser ? samt givet råd om, hvad den enkelte landmand skal gøre, illustreret ved et eksempel hos Jens Peter Glerup, Havbro ved Års.
To meter bræmme
Det er først og fremmest datoerne i september Martin Skovbo Hansen mener, landmændene skal overholde ? også selv om de samtidig engagerer sig hårdt i at skabe politiske pres mod politikerne.
Det er disse frister, der gælder:
* 1. september 2012 skal randzonerne være etableret langs vandløb og omkring søer større end 100 m2.
* Frist til 30. september 2012 til at få slettet forkert udpegede randzoner.
* Frist til 30. september 2012 til at få rettet manglende udpegning
* Frist til 30. september 2012 til at få randzonebredden reduceret (5% grænsen)
* Fra 1. september 2012 adgang for offentligheden jævnfør bestemmelserne i NaturBeskyttelsesLoven (NBL)
Martin Skovbo Hansen understreger også, at randzonen på 10 meter består af den nuværende to meter bræmme, som er erstatningsfri, samt yderligere otte meter dyrkningsfrit areal, som der gives kompensation for.
Få først kortene rettet
Miljøkonsulenten mener, det især er tre ting, landmændene skal koncentrere sig om:
1. Få slettet forkert udpegede randzoner
2. Få tilføjet manglende randzoner og
3. Få søgt om, at bredden af randzonen bliver nedsat jævngør fem procent-grænsen.
Der er to måder at få slettet forkert udpegede randzoner på. Enten ved at bruge den elektroniske indberetning, som NaturErhvervsstyrelsen foretrækker, eller at få tilsendt et skema til indtegning af rettelserne. Det fås på telefon 3395 8000, tryk 9 og spørg efter randzone-teamet.
Bed kommunen tage stilling
Martin Skovbo Hansen gør opmærksom på, at der er et skisma, fordi to myndigheder er inde over vurderingen af vandløb og randzoner med kompensation.
- Da det er kommunen, der er vandløbsmyndigheden, er det vigtigt at bede kommunen tage stilling. Kommunen er den myndighed, der tager stilling til, hvorvidt der er tale om et vandløb eller ej, og det sker på baggrund af en konkret vurdering. Og der kan godt være tale om et vandløb i vandløbslovens forstand, hvis er dyr eller planter, der er karakteristiske for et vandløb - endog udtørring om sommeren udelukker ikke, at der er tale om et vandløb.
- Der er således en risiko for at miste retten til kompensation, hvis NaturErhvervsstyrelsen godkender anmodningen om at få slettet randzonen på kompensationskortet, og kommunen efterfølgende afgør, at der alligevel er tale om et vandløb. Derfor er det formålstjenligt at bede kommunen tage stilling til sagen inden fristen 30. september 2012, siger Martin Skovbo Hansen.
Miljøkonsulenten forbereder dog landmændene på, at det ikke er sikkert, de kan få denne forhåndsstillingtagen fra kommunen.
- Kommunerne har gjort det klart, at de ikke har ressourcerne til at medvirke i disse sagsbehandlinger, så i virkelighedens verden bliver landmanden nok nødt til at tage chancen og bede om sletning af en randzone i NaturErhvervsstyrelsen og så håbe, at fjernelsen fra kompensationskortet ikke senere omgøres af kommunen.
Landmandens ansvar
Det er også landmandens ansvar at få indberettet vandløb, der ikke er med på randzone- og kompensationskortet, som alligevel hører under randzonelovens bestemmelser.
- Når man alligevel har forpligtigelsen til at udlægge randzonen, kan man jo lige så godt sikre sig retten til kompensation fremadrettet. Derfor er det en fornuftig disposition at sørge for indberetningen inden fristen den 30. september, da ingen kender de fremtidige regler, paragraffer og beløb for kompensationen, skriver Martin Skovbo Hansen.
Når landmanden har det fulde overblik over de fremtidige ranzoner, kan han udregne, om han kommer ind under reglen om, at randzonerne maximalt må udgøre fem procent af bedriftens samlede areal.
- Hvis randzonerne overskrider fem procent grænsen, skal landmanden senest 30. september søge om reduktion af bredden på randzonerne på hans arealer.
Læs hele Martin Skovbo Hansens anbefaling og eksemplet fra Jens Peter Glerup på: http://www.maskinbladet.dk/article/_pdf/randzoner_v6.pdf
