Randzone-ramt landmand:
Jens Peter Glerup, Korgaard i Havbro ved Års, er en af de landmænd, der allerede har reageret på de nye randzonekort fra NaturErhvervsstyrelsen, idet han har bedt Vesthimmerlands Kommune vurdere forskellige grøfters tilstand i forhold til randzoneloven.
En sådan vurdering skal han bruge, når han skal tage endelig stilling til, hvordan han vil reagere over for de randzone- og kompensationskort, som er meldt ud fra NaturErhvervsstyrelsen.
- Egentlig synes jeg, af myndighedernes ageren i denne sag er lige lovlig smart. Først udpeger man randzoner omkring grøfter, der slet ikke hører under vandløbsloven, og så beder man os selv anmelde områder, som vi måske tror, kommer ind under randzoneloven. For anmelder vi dem ikke inden 30. september, kan vi ikke opnå kompensation.
- Og når det endeligt skal gøre op, kan myndighederne altid henholde sig til, at vi selv frivilligt har anmeldt et område som randzone.
- Jeg synes, det er frækt, siger Jens Peter Glerup, der driver 175 hektar og har kviehotel med 300 kvier og 200 andre kalve til opfedning. Tidligere omfattede gården et større kvægbrug og slagtesvineproduktion, men køerne er nu sat ud til fordel for kvier og kalve, og en søn har overtaget et par af de tilkøbte gårde, hvorfra han driver svineproduktionen videre.
Ingen naturmæssig værdi
Jens Peter Glerup har på NaturErhvervsstyrelsens kort flere gravede grøfter, der er blevet opgraderet og er blevet udvalgt til randzone med kompensation.
- Jeg synes, det er i orden at udlægge randzoner omkring de vandløb, der hører under vandløbsloven, og så give de berørte en ordentlig kompensation, som de kunne være tilfredse med. Nu får man i stedet for en masse utilfredshed, og når jeg ser på de udlagte randzoner på mine jorde, synes jeg heller ikke, de giver naturmæssig værdi. Jeg forudser, der vil blive rejst enormt mange sager efterfølgende, siger Jens Peter Glerup.
Adskillige af de udlagte randzoner vil han også selv argumentere for at få slettet.
Randzonerne omkring en af markerne er brugt som eksempel i miljøkonsulent Martin Skovbo Hansens artikel - se side fire.
Har beviserne i orden
Der er dog endnu et aspekt i sagen om den pågældende mark.
Sidste år startede en revurdering af hans miljøtilladelse, og det er gået fint. Lige med undtagelse af den omtalte mark ned mod Trend Å. Her fastholder kommunen, at en del af marken er eng og paragraf 3-område og derfor ikke må være i omdrift og gødes med gylle.
Kommunens argument er, at arealet i 1992 blev udpeget som paragraf 3-område og ikke havde været i omdrift i årene forud for udpegningen.
Jens Peter Glerup har ikke kendt noget til paragraf 3-udpegningen, men han argumenterer også med, at dette ikke blev fremført i forbindelse med miljøtilladelsen for otte år siden.
Hans trumf i argumentationen er desuden, at han kan bevise, at arealet blev pløjet i både 1989, 1990 og i 1991, hvor han selv lejede jorden. Siden er jorden jævnligt blevet omlagt og for fire år siden købte han gården, som jorden hørte under.
- Den sag kører jeg helt til tops. Jeg har beviserne, siger han.
Når denne sags udfald betyder så meget, hænger det sammen med, at noget af jorden skal udlægges som randzone, hvilket Jens Peter Glerup er enig i. Men der vil være stor forskel på kompensationen, om han eller kommunen får ret.
De har stjålet 12 hektar
Det er ikke første gang Jens Peter Glerup er berørt af myndighedernes vandløbsregler.
Jens Peter Glerup har gennem årene opkøbt flere gårde i området, og midt i 1980'erne købte han en gård med flere marker ned til Trend Å og dens tilløb.
- Dengang var der på gården en besætning på 70 jerseykøer, som hver sommer fik føde på disse marker. I forbindelse med kommunens overtagelse af vandløbsvedligeholdelsen blev markerne i ringere og ringere stand, og jeg har efterhånden måttet tage arealerne ud af EU-tilskudsordningen, efterhånden som de ikke kunne leve op til kravene til omdrift og vedvarende græs.
- På den måde har myndighederne stjålet 12 hektar af min jord. Jorden er i dag ubrugelig, men jeg skal trods alt stadig betale af på gælden og betale jordskatter. Når jeg har kontaktet kommunen om vedligeholdelsen, får jeg svaret, at den følger lovgivningen, siger Jens Peter Glerup.
Læs mere i den trykte udgave af Maskinbladet.
