Fødevareminister Mette Gjerskov (S) erkender, at de kommende randzoner langt fra er perfekte.
- Der er ikke nogen tvivl om, at hvis vi kunne, så ville det være langt bedre, at vi havde brede randzoner nogle steder og smalle randzoner andre steder, men vi har ikke det videnskabelige grundlag for at gøre det på den måde, sagde Gjerskov under et samråd om randzonerne i Folketingets Fødevareudvalg i sidste uge.
Randzonerne skal fra september udlægges som op til 10 meter brede bræmmer langs alle vandløb og søer. Altså en generel regulering. Både landbruget og forskere har imidlertid argumenteret for, at det ville være langt mere samfundsøkonomisk og miljømæssigt effektivt med en målrettet løsning, hvor bræmmernes bredde varierer efter forholdene. For eksempel skrev daværende DMU (nu DCE) således i 2011 i sit høringssvar til den oprindelige randzonelov:
Flere forhold tilsiger derfor, at en optimal effekt af randzoner kræver en lokal og differentieret tilgang, hvor randzonernes bredde afstemmes med de mål, man ønsker at opnå.
Mette Gjerskov siger til altinget.dk, at hun vil være parat til at se på bredden af randzonerne - for eksempel når randzoneloven skal revideres i 2014.
- Videnskaben siger, at det vil være mere optimalt med variable bræmmer, og det kan jeg kun tage til efterretning, men de siger også, at det ikke kan lade sig gøre på nuværende tidspunkt. Vi må se, hvad videnskaben kan om et eller to eller fem år, siger hun.
