Den amerikanske forsker Don C. Reicosky opfordrer til, at vi interesserer os noget mere for kulstoffet i vores marker – han peger på, at planter indeholder omkring 45 procent kulstof.
Og ifølge Don C. Reicosky er fokus på binding af kulstof i den øverste del af jorden første skridt i bekæmpelsen af klimaændringer. Han bruger begrebet jordens magiske trekant, hvor han ser kulstoffet som centrum for de kemiske, biologiske og fysiske processer. Og han gør meget ud af at påvise, at den største fare for nedbrydning af jordens kulstofindhold er jordbearbejdning.
Han betegner ligefrem jordbearbejdning som miljøfjende nummer ét i landbrugsproduktionen, fordi den forårsager store tab af CO2 fra det øverste jordlag. Og samtidig skader jordbearbejdningen også livsbetingelserne for mikroorganismer, orm med videre i de øverste jordlag.
Don C. Reicosky er pensioneret fra North Central Soil Conservation Agriculture and carbon management, men arbejder fortsat med sin forskning i kulstof. Han præsenterede sine synspunkter på Plantekongres 2012, hvor han talte om emnet "conservation agriculture and carbon management".
Han nævner tre nøgler til at opbygge kulstofindholdet i jorden. Det er minimal forstyrrelse af jorden, kontinuerligt plantedække og forskellige sædskifter og/eller efterafgrøder. Det er målsætninger, som netop er kernen i dyrkningssystemet Conservation Agriculture.
Brug sprøjten i stedet for ploven
Ifølge Don C. Reicosky er der proportionalitet mellem CO2-tabet fra jorden og jordbearbejdningen. Derfor ser han jordbearbejdningen som miljømæssigt dobbelt negativ, for jo mere jorden bearbejdes, jo mere CO2 frigøres, og jo mere diesel brændes der samtidig af.
- Men problemet er, at det er usynlige kræfter, og effekterne er usynlige. CO2 lugter ikke, så man oplever ikke problemet, siger Don C. Reicosky.
En tilhører gjorde dog opmærksom på, at pløjning primært var opfundet for at styre ukrudtstrykket.
Og til det svarede Don C. Reicosky, at svaret er kemi, men at det også indebærer langsigtede udfordringer, fordi der opstår resistens. Samtidig peger han på erfaringer fra Argentina, hvor Conservation Agriculture har været praktiseret i en årrække.
- Jo længere tid dyrkningssystemet har været praktiseret, jo mere er ukrudtsproblemet reduceret. Og noget kan tyde på, at brug af ploven er med til at bevare og bringe ukrudtsfrøene frem igen, sagde han.
