Et gennemgående tema i beretningen fra direktør Carl Åge Pedersen, Videncenter for Landbrug, Planteproduktion, er, at jagten på kvælstofreduktion har udviklet sig til en lemming-effekt i samfundet, hvor der med tunnelsyn fokuseres ensidigt på en målsætning om kvælstof-reduktion, og det har den negative effekt, at man ikke får noget ud af indsatsen og glemmer mange muligheder under vejs.
Men lemming-kritikken fik også Carl Åge Pedersen til at kigge indad.
Gået ud over kreativiteten
- Hvordan er det med vort forsøgs- og udviklingssamarbejde? Har vi opført os som lemmingerne og glemt at udnytte mulighederne, spurgte han og gav selv svaret.
- Der er desværre nok ingen tvivl om, at vores stærke fokus på at mindske miljøpåvirkningen i nogen grad er gået ud over kreativiteten med hensyn til afgrødevalg, dyrkningsmetoder og driftsledelse i øvrigt, sagde han.
I forsøgs- og udviklingsarbejdet har kvælstoffokuseringen også været styret en del af, at det er det område, der har kunnet søges midler til.
Ifølge Carl Åge Pedersen har en del af fokuseringen på kvælstof været nyttig og fagligt interessant i kraft af en bedre udnyttelse af kvælstoffet som ressource.
- Men vi ved ikke, hvad det betyder i miljøet, tilføjede han.
Idéer skabes hos bønderne
Carl Åge Pedersen benyttede dog også sin beretning til at fastslå, at det ikke ser helt skidt ud for forsøgs- og udviklingsarbejdet..
- Vi har helt klart fulgt med, og det gør vi fortsat. Og når det handler om sortsvalg, er vi fantastisk godt kørende vidensmæssigt, nævnte han som eksempel.
Og forud for beretningen fremhævede han også den udvikling, som foregår på de enkelte bedrifter.
- De nye ideer skabes i høj grad ude ved bønderne. Og det er den idérigdom, som skal løse udfordringerne, sagde han.
