Hvilken dato er optimal for såning af vinterhvede? Det afhænger af landsdel, markens lokalitet, årsvariationer og sorter, og derfor er der ikke noget entydigt svar på det spørgsmål. Hvad der til gengæld tegner sig et klart svar på er, at man med fordel kan så vinterhvede ekstra tidligt. Det mener Ole Schou, planteavlskonsulent hos Gefion.
- Selvfølgelig skal vi så tidligt. Det er det korte svar. Der er en lang række fordele ved at så tidligt frem for sent. Blandt andet har vi flere så-dage, vi har bedre forudsætninger for et godt såbed, vi kan køre flere timer i dagslys, og vi har en mere robust plante, der måske har et større og mere udviklet rodnet, fortalte Ole Schou under et indlæg på Plantekongres 2012, som finder sted i disse dage.
Og det er blot de ”bløde” fordele. Økonomien ser også lovende ud.
- Vi kan nøjes med lavere udsædsmængde, og vi får større kerneudbytter. Forsøg viser, at vi i de fleste år kan opnå merudbytter ved at så vinterhvede omkring 1. september i stedet for at så sidst i september eller først i oktober. Særligt i tørre sæsoner er der større udbytter at hente. Og der er i de mange forsøg endnu ikke målt nedgange i udbyttet ved tidlig såning kontra sen såning, påpegede Ole Schou.
Ulemper er til at håndtere
Der er en række ulemper ved at så vinterhvede tidligt, men ifølge planteavlskonsulenten er det ulemper, der er til at tage og føle på - og det er ulemper, der overtrumfes af fordelene.
- Der er selvfølgelig rod- og bladsygdomme. Men faktisk blev der i et firårigt forsøg konstateret mere meldug blandt den normalt såede hvede i forhold til den tidligt såede.
- Det er bevist, at der er mere knække- og goldfodsyge i tidligt sået hvede, men det sjove er, at vi altså ikke kunne måle det på udbytterne. Den tidligt såede plante må altså være mere modstandsdygtig over for sygdommene i forhold til hvede, der er sået på et senere tidspunkt, vurderer Ole Schou.
Andre problemer kan være lejesæd, angreb af lus og det faktum, at ukrudt har bedre betingelser for at spire. Men igen er det ikke problemer, der kan bringe konsulenten ud af fatning:
- Vi bruger generelt lave sorter, så risikoen for lejesæd er lille. Vi snakker en plante, der er fire til fem centimeter højere ved tidlig såning i forhold til sen såning. Så det er altså ikke store forskelle, der er tale om. Og vil man gøre sig ulejligheden ved at bruge 25 kroner pr. hektar på at lave en lusebekæmpelse i efteråret, så er man over det problem. Næsten samtlige sprøjteløsninger indeholder jordmidler, så ukrudtet kan holdes i skak, mener Ole Schou.
Mindre kvælstof i jorden
I visse af forsøgene med tidligt sået hvede er der ifølge Ole Schou opnået merudbytter på tidligt sået hvede på op til 10 procent mere i forhold til sent sået hvede. Det er når det går bedst, siger han.
- Men det handler også om sorter. Man skal kende sine sorter og sine marker, for i forsøget var der også fire sorter, der ikke kunne klare sig igennem vinteren. Det skal man have in mente, påpeger han.
En helt tredje faktor ved tidligt sået hvede er, at det ser ud til, at der er mindre kvælstof i jorden hen over vinteren, fordi den tidligt såede afgrøde optager større mænger kvælstof.
- Ud fra forsøg fra 2010/2011 ser det ud til, at tidligt sået hvede kan reducere udvaskningen af kvælstof med fem kg pr. hektar. Til sammenligning reducerer mellemafgrøder udvaskningen af kvælstof med 15 kg pr. hektar, fortæller Hans Østergaard, specialkonsulent, Videncentret for Landbrug, Planteproduktion.
- Det er meget interessant, fordi det kan gøre en stor forskel, hvis man på landsplan kunne reducere udvaskningen blot ved at så tidligt, vurderer Hans Østergaard.
I løbet af de næste to år skal yderligere forsøg give et svar på, om der er en signifikant mindre udvaskning af kvælstof.
Den mindre kvælstofudvaskning er et facit af, at rødderne kan optage mere kvælstof inden vinteren sætter ind, og det sætter sine spor i udbytterne.
- Forsøgene viste i gennemsnit et merudbytte på 9,0 hkg pr. hektar, fortæller Hans Østergaard.
