Verdens fødevareproduktion står over for flere fundamentale udfordringer, som kommer til at præge også dansk planteavl i årene fremover.
Verdens befolkning vil frem mod år 2050 stige med godt to milliarder mennesker, som samtidigt bliver rigere og vil spise mere kød.
Tilsammen betyder det, at fødevareproduktionen skal stige med cirka 70 procent.
Der er også en stadigt stigende efterspørgsel efter biobrændstoffer, ikke mindst fordi det bliver stadigt sværere at finde nye oliekilder.Dette øger naturligvis presset på landbrugsproduktion og udnyttelse af landbrugets restprodukter.
Sidst men ikke mindst er der en stigende bevidsthed om landbrugsproduktionens negative påvirkning på miljø og klima.
Enkeltvis er disse udfordringer ganske store. Men tilsammen bliver de gigantiske, og der findes ingen patentløsninger på situationen.
Der er dog ingen tvivl om, at vi i endnu højere grad skal have fokus på høje og stabile udbytter i planteavlen. Her spiller ikke mindst en god og sund jord en stor rolle, skriver Jørgen E. Olesen og Lars Munkholm, fra Aarhus Universitet, i februarudgaven af Agrologisk.
Betydningen af kulstof i jorden
Jorden rummer meget store mængder kulstof. Faktisk er der på verdensplan næsten tre gange så meget kulstof i jorden, som der er CO2 i atmosfæren.
Selv små ændringer i jordens kulstofindhold spiller en rolle for CO2 i atmosfæren. Det er især vigtigt, at vi holder fast i kulstoffet i de jorder, som naturligt har et højt indhold. Det er blandt andet tidligere lavbundsjord.
Jo mere intensivt vi bearbejder jorden, jo nemmere tilgængeligt for mikroorganismerne bliver det organiske stof i jorden, og jo hurtigere nedbrydes det. Mange undersøgelser - også i Danmark - har vist, at intensiv jordbearbejdning i pløjelaget forøger nedbrydningshastigheden markant.
Det betyder ikke, at der vil være dobbelt så meget kulstof i en jord, der ikke pløjes. For selv om nedbrydningshastigheden fordobles ved jordbearbejdningen, så er det ikke alt organisk stof, der nedbrydes lige hurtigt, og desuden befinder omtrent halvdelen af kulstoffet i jorden sig under pløjelaget, hvor nedbrydningshastighed er mindre.
Den dybe indblanding af organisk stof ved pløjning øger alt andet lige indholdet af kulstof i underjorden. Minimal jordbearbejdning er et vigtigt virkemiddel til at fastholde og opbygge jordens kulstoflager under forudsætning af, at udbytteniveauet er på samme niveau som i pløjet jord, skriver Jørgen E. Olesen og Lars Munkholm.
Mange brugbare løsninger
De to forskere mener ikke, at landbrugets klimaudfordring kan løses med et enkelt tiltag. Men peger på minimal jordbearbejdning, efterafgrøder, halmnedmuldning og balanceret og delt gødskning som oplagte indsatsområder.
Minimal jordbearbejdning øger jordens kulstoflager især i de øverste jordlag, men noget mindre i hele jordprofilet.
Efterafgrøder øger jordens kulstoflager, men giver også stor risiko for udledninger af lattergas, hvis de nedpløjes om foråret. Nedmuldning af halm øger jordens kulstoflager, men giver også en bedre jordstruktur, som mindsker risikoen for udledning af lattergas.
For at få de lavest mulige udledninger af lattergas, skal en god jordstruktur kombineres med en balanceret gødskning, hvor gødningen tildeles i passende mængder på en jord, der ikke er for våd.
Læs hele artiklen i februarudgaven af Agrologisk. Bestil abonnement på www.agrar.dk.
