Døde pattegrise skabte debat

Artiklen fortsætter efter annoncen

Første taler på talerstolen under debatten ved dagens årsmøde var Henrik Mortensen, formand for Danske Svineproducenter.

Han kritiserede blandt andet, at Videncenter for Svineproduktion er gået med på mediernes dagsorden om, at der dør for mange smågrise. Henrik Mortensen fastslog, at det er naturligt.

Som eksempel fortalte om sin hund, som for nylig fik fire hvalpe, hvoraf den ene var død.

- Den slags sker. Det er 25 procent døde inden fravænning allerede den første dag. Skulle der ske endnu et uheld, så er vi oppe på 50 procent, sagde Henrik Mortensen.

Han nævnte også, at naturen er barsk, og at den nok var blevet forbudt, hvis folk vidste, hvad der foregår.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Forkert dagsorden

Samme budskab kom fra Peter Kjær Knudsen.

Han kritiserede den overordnede kommunikationsstrategi i Landbrug & Fødevarer, og han kritiserede direkte direktør Nicolaj Nørgaard, Videncenter for Svineproduktion, for i pressen at have accepteret dagsordenen om, at der dør for mange grise. Peter Kjær viste en avisartikel, hvor Nicolaj Nørgaard medgav journalistens præmis om netop det.

Peter Kjær opfordrede til at sige fra over for den slags og forklare, hvordan virkeligheden er, og at døde grise er en naturlig del af virkeligheden.