Lindhart B. Nielsen inddelte de danske svineproducenter i tre grupper i sin beretning, som han samtidig kaldte en af de sværeste, han har holdt.
- For krisen kradser dybt. Men en krise må ikke udvikle sig til en vedvarende tilstand. På et tidspunkt må man flytte sig. For det går ikke væk af sig selv. Og der er ikke en gylden middelvej, og vi lever i en tid, hvor ”gennemsnitlig” ikke er godt nok.
De tre grupper af svineproducenter gav han navnene Mission impossible, de velkonsoliderede og de pressede, som er den store midtergruppe.
Mission impossible
- Vi har en mindre gruppe på mellem 10 og 15 pct., hvor kombinationen af insolvens og driftsunderskud gør det nærmest umuligt. Selv med de mest optimistiske briller kommer de aldrig ovenpå. Det er Mission impossible! Det er jo ikke noget nyt, at svineproducenter stopper - for hvert tiende år er vi færre end de halve tilbage. I dag er vi cirka 3.000. Men det er nyt, at man ikke kan tage friværdien med sig.
Lindhart B.Nielsen mener, at denne gruppe lige nu er ”lagt på lager” af banken, fordi det er billigere for banken end at tage et tab.
- Det kan give de berørte landmænd og deres familier et urealistisk håb for en fremtid som svineproducent. Men jeg vil gerne advare mod at holde fast i en drøm, som ikke kan bære, siger Lindhart B. Nielsen.
Han fastslog, at det ikke skal være banken alene, som bestemmer ens skæbne.
- Det er et ømtåleligt emne at tale om. Men åbenhed og sparring med en god rådgiver er første skridt. For det er en meget svær beslutning at sige farvel, for man siger farvel til et spændende liv som svineproducent og arbejdet med dyr. Og man siger farvel til børnenes og måske ens eget barndomshjem. - Og mange opfatter en afvikling som et nederlag. Og så siger man farvel til forventningen om et salg med fortjeneste.
- Men det er ingen skam at stoppe. Derimod er det en skam at spilde sit og familiens liv på en håbløs kamp. - Og de fleste af os kender tidligere svineproducenter, der nu er gladere, og som har fundet nye gode job, sagde Lindhart B. Nielsen.
De velkonsoliderede
- Vi har også en velkonsolideret gruppe – cirka 10-15 procent - som er klar til at bevare og øge deres forspring til konkurrenterne. Ved opkøb og udbygning af bedriften, ved at holde fokus på omkostninger og ikke mindst dækningsbidrag. Her er situationen forholdsvis simpel og gunstig.
- Det sværeste er at have is i maven, men alle har lært en lektie af højkonjunkturen og den bristede boble i 2008. Det er slut med at lade marken understøtte stalden eller omvendt. Der skal først købes eller investeres, når projektet kan bære sig selv økonomisk. Med en konservativ budgettering, lød rådet fra formanden.
- Når det er sagt, vil jeg fastholde, at det stadig er muligt at lave rentable investeringer i anlæg til både søer og slagtesvin.
Dækningsbidraget for den bedste fjerdedel over de sidste 10 år har været 4.987 kr. pr. so og 165 kr. pr slagtesvin. Så potentialet er der, og det er ikke så ringe endda.
De pressede - den store midtergruppe
Den sidste gruppe er en stor midtergruppe, som Lindhart B. Nielsen mener udgør over halvdelen af de danske svineproducenter. De er pressede og slås voldsomt med den aktuelle økonomi, men overlevelse er slet ikke umulig.
- Gruppen kæmper lige nu på en eller flere fronter.
- Høje foderpriser og manglende indtjening på smågrise er som tidligere nævnt hovedforklaringen på de dårlige driftsresultater. Samtidig er der begrænsede lånemuligheder, og mange har haft tab på deres udlandslån. Intet er risikofrit, og intet er gratis.
- I 2010 tabte vi i gennemsnit 212.000 kr. på finansaktiver. Det er et stort beløb – og nogle har tabt rigtig meget mere – men stadig er det ikke det afgørende for den langsigtede overlevelse.
Her er det ifølge Lindhart B. Nielsen nødvendigt for ejer og bank at fokusere på rentabiliteten i svineproduktionen.
- Hvis den er holdbar eller med stor sandsynlighed kan forbedres, så er det ikke rimeligt, hvis banken blokerer for nødvendige – og rentable - investeringer i bedriften.
- Det er jo vejen frem for at overleve. Alternativet er salg med tab for begge parter. Det er i stalden, resultaterne skabes – og her skal der netop hele tiden ske en udvikling for at fastholde en positiv indtjening.
Her inddeler Lindhart B. Nielsen besætningerne efter resultat pr. so:
- Den bedste besætning har tjent 2.000 kr. pr. so, mens den dårligste har tabt 2.000 kr. En forskel på 4.000 kr. pr. so.
