Under motorhjelmen på den store russiske Belarus-traktor ligger der noget så amerikansk som en Detroit Diesel-motor. Motoren er på 8,7 liter og yder 221 kW eller cirka 300 hestekræfter.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Men det er ikke krydsningen af en russisk traktor med en amerikansk motor, der udløste sølvmedaljen, men derimod et system, hvor effekten fra motoren først omdannes til elektricitet, før det overføres til hjulene.

- Motoren trækker to generatorer, som leverer effekt til en elmotor, der trækker en forholdsvis simpel transmission med kun to mekaniske - og to hydrauliske gear.

- I første gear kører traktoren fra nul og til 12 km/t. Områder bruges til hårdt markarbejde, mens andet gear anvendes til transport med hastigheder fra nul til 45 km/t.

- Den elektriske overførsel af effekten giver mulighed for at justere hastigheden trinløst, og samtidig giver det mulighed for at lade motoren arbejde ved de omdrejninger, hvor effekten er højest, og hvor brændstoføkonomien er bedst. Derved har vi mulighed for at øge brændstofeffektiviteten med omkring tyve procent, siger en ingeniør fra den russiske producent.

Som en option tilbyder Belarus også elektrisk drift af traktorens frontmonterede kraftudtag. Effekten på kraftudtaget er på 60 kW, og elektriciteten giver mulighed for en meget nøjagtig justering af omdrejningerne på kraftudtaget.