Vi smider mad ud som aldrig før. Madspild er ikke alene uetisk, det forårsager også udledning af drivhusgasser i et omfang, som er skræmmende. Der er imidlertid en voksende erkendelse problemet og vilje til at minimere spildet.
- Transportsektoren står for 13,5 procent af den globale udledning af klimagasser. Landbrug og skovrydning står for 31,7 procent. I kæden fra jord til bord vurderes det, at madspildet er mellem 30 og 50 procent af den globale fødevareproduktion. Dermed kommer udledning af drivhusgasser fra madspild på niveau med belastningen fra hele transportsektoren, fastslog projektleder Michael Minter fra den grønne tænketank CONCITO.
Høegh: Vis handling
Sådan er det også i Danmark, og fødeminister Henrik Høegh og CONCITO satte derfor emnet til debat ved en konference den 12. maj. Indlægsholderne var aktører fra hele jord til bord-kæden.
- Hidtil har der været meget fokus på udsmid hos den enkelte forbruger, men der sker et betydeligt spild af mad allerede før, det når ud til forbrugeren, og nogle gange før råvaren bliver til mad. Kål bliver pløjet ned, æbler bliver sorteret fra og brød ender i bedste fald som grisefoder, forklarede Henrik Høegh og fortsatte.
- Samtidig har emballering og datomærkning betydning for forbrugernes håndtering af maden. Bliver pølserne solgt i pakker med flere, end familien kan nå at spise? Er yoghurten til at få ud af kartonen? Og hvordan med holdbarheden?
Konferencen var en indbydelse til, at aktørerne i produktion og detailhandel selv skulle tage ansvar og minimere madspildet.
- Vis handling, så undgår jeg at lave lovgivning på området, lød fødevareministerens opfordring.
Hvad skal der til?
I kantiner, hospitaler og døgninstitutioner smider man masser af mad ud. Dels fordi planlægningen i køkkenet er dårlig, men også fordi der er et stort spild på tallerknerne.
- Det er ikke alene uetisk, det er også dyrt. Det anslåede spild i Københavns Kommunens institutioner var omkring 20 procent af maden eller det, der svarer til 60 millioner kroner, før vi omlagde til økologi. Omlægningen betød imidlertid, at vi skulle levere det samme inden for budgettet. Det gav os både en bevidsthed om indkøb og kundernes ønsker til maden, og der er helt sikkert mere at hente her, sagde direktør Anne-Birgitte Agger, Københavns Madhus.
I detailhandlen smider man også rigtig meget mad ud. Mest fordi butikkerne køber stort ind for at undgå tomme hylder sidst på dagen. Det er ikke alene frugt, grønt og kød med kort holdbarhed, som ryger ud, men også gode og sunde varer, som falder for en sidste salgsdato. Vi trænger til at lære, at mad ikke er giftigt, bare fordi sidste salgsdato er nået.
Løsvægt modvirker madspil
Fra flere sider lød der desuden opfordringer til, at forbrugerne skal have mulighed for at købe fødevarer i mindre portioner ? mindre pakker med kød, mindre bægre med cremefraiche og så videre. Der var også stemning for at fjerne mængderabatter på fødevarer og erstatte traditionen med at frugt og grønt sælges pr. stk. i stedet for i løsvægt.
Folk tænker kun i ét måltid af gangen. Ved at overgå til løsvægt kan kunderne få den mængde, de reelt har brug for til deres måltid, og madrester undgår at omdannes til affald i køleskabet.
- Salg i løsvægt vil også betyde, at det bliver helt acceptabelt, at der ligger uens salathoveder og æbler på hylderne. I dag er der jo ingen, der vil tage de små, når de koster det samme som de store, sagde Forbrugersrådets direktør, Rasmus Kjeldahl.
Mange vil gerne have små portioner
Indkøbsdirektør i Rema 1000, Anders Jensen, greb straks bolden og lovede, at han ville gå hjem og afprøve løssalget på minimum to varer. Han fortalte også, at Rema 1000 faktisk har valgt en strategi, hvor de sælger fødevarer i mindre portioner.
- Vi har fået meget blandet feedback på indsatsen. Mange synes, det er en god ide, men der er også kunder, som spørger, hvorfor vi ikke har de gode tilbud længere, forklarede han.
Ønsket om at kunne købe små portioner blev støttet af Selina Juul, som er stifter af foreningen ?Stop Spild af Mad?. I en lille medlemsundersøgelse sagde 223 af 249 adspurgte, at de gerne vil have adgang til mindre portioner, 11 sagde nej tak og 15 ved ikke.
Stor lydhørhed
Indlægsholderne fra henholdsvis Arla, Danish Crown, gartnerisektoren og Aarstiderne var meget lydhøre over for forslagene. De vil levere det, kunderne ? det vil sige detailhandlen ? vil have.
Også Frank van Beek, chefgartner i Aarstiderne, mente, at det er muligt at reducere spildet i for eksempel grøntsagsproduktionen. I dag kasseres en stor del af produkterne allerede ude i marken ? enten fordi de har pletter eller ikke lever op til størrelsen, som er aftalt i de kontrakter, de har indgået med detailhandlen. En holdningsændring, hvor detailhandel og kunder accepterer en variation i varen, vil derfor være kærkommen.
