Skovs ekspertise inden for luftrensning har skaffet firmaet flere leverancer til Japan, hvor de japanske svineproducenter er underlagt nogle af verdens skrappeste restriktioner med hensyn til udledning af ammoniak og lugt.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Den seneste ordre er et biologisk luftrensningsanlæg til Japans største svinefarmen Gunma nord for Tokyo.

Japan har igennem de senere år været et af SKOVs væsentligste eksportmarkeder for luftrensning, oplyser Skov. Virksomheden har nu leveret luftrensning til knap 130 stalde i Japan samt seks anlæg til fjernelse af lugt fra gødningstørringsanlæg.

- SKOV installerede det første anlæg til luftrensning i Japan for lidt over seks år siden. Vi har siden da oplevet, at de japanske myndigheder er meget professionelle i deres godkendelse og kontrol af anlæg, hvor de blandt andet måler på enkeltstoffer for at måle effekten på anlæggene, fortæller administrerende direktør Jørgen Yde Jensen, SKOV A/S.

SKOVs luftrensningsanlæg er i dag det eneste, der har en officiel godkendelse i Japan. Ud over Japan eksporterer SKOV luftrensning til yderligere fem eksportmarkeder.

- Vi ser øgede krav til miljøløsninger i Danmark, men globalt set er luftrensning endnu en lille niche. Volumen i omsætning er imidlertid grundlaget for, at vi fortsat kan satse massivt på videreudvikling af vore løsninger, og at vi opbygger en bred erfaring i drift og servicering af disse anlæg. For det danske marked er vores succes på eksporten også en sikkerhed for, at vi kan fortsætte den massive satsning på området, til trods for den stilstand vi for øjeblikket har på det hjemmemarkedet, fortsætter Jørgen Yde Jensen.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Den seneste ordre omhandler leverance af luftrensningsanlæg til svine-integrationen JA Gunma, med en produktionsenhed med ca. 6400 stipladser til slagtesvin. Produktionen foregår i fire huse med to sektioner af hver 800 stipladser pr. hus. Luftrensningsanlæggene har en kapacitet på 150.000 m3/timen pr. sektion. Yderligere ligger SKOV i forhandling om luftrensning til to gødningstørringsanlæg på samme farm.

I Japan, hvor der er der stor fokus på lugt, etableres der luftrensning i forbindelse med staldene, hvor dyrene produceres, men også i forbindelse med bygninger hvor gødningen udtørres. Ammoniakkoncentrationen i disse huse for gødningstørring er langt større end fra staldene med dyr. Biologisk luftrensning har vist sig at være perfekt til stalde med en stor ammoniakkoncentration i afgangsluften samt til fjernelse af lugt.