De seneste par år efter dannelsen af Landbrug & Fødevarer har kritikken haglet ned over organisationen og dens folkevalgte repræsentanter, fordi medlemmerne synes, der kommunikeres for dårligt.
Emnet er blevet taget op på det ene årsmøde efter det andet, men i det første års tid efter den store foreningsfusion blev kritikken fejet af banen, og den folkevalgte top forklarede, at det skam var en helt bevidst strategi, når de folkevalgte ansigter forekom at være helt usynlige - både for baglandet og omgivelserne.
Den nye linje var, at pressen skulle betjenes af fagfolk og eksperter i højere grad end af almindelige landmænd - næsten som om det var underforstået, at almindelige landmænd ikke giver gode nok svar.
Det kan bare ikke være rigtigt. Den politiske danmarkshistorie er næsten skrevet af bønder. Hvorfor kan landmænd nu ikke længere tale deres egen sag? Hvorfor skal de have embedsmænd med specialviden til at svare for sig?
Svaret er vel, at det skal de heller ikke.
Men virkeligheden er bare, at der efterhånden er så mange embedsmænd i både den offentlige sektor og i interesseorganisationerne, at der er en tendens til, at embedsværket helt tager over fra de folkevalgte.
Det er der meget, der tyder på, og emnet var en del af temaet i en tale, som folketingsmedlem og tidligere landbrugsminister Britta Schall Holberg (V) holdt på landsforeningen af Danske Mælkeproducenters årsmøde for nylig i Gram.
Hun opfordrede derfor kraftigt til, at landbruget holder fast i de folkevalgte, og hun pegede på det problematiske i, at mange medarbejdere i ministerierne aldrig har set et landbrug.
- Og det gælder også ansatte i Venstre, sagde hun.
- Det betyder, at de ikke har føling med de konsekvenser, det får, når de går og får gode idéer, sagde hun og tilføjede:
- Vores samfund er martret af bureaukrati og præget af embedsvældet, der ikke er folkevalgt, sagde hun.
Meget tyder på, at det samme problem har bredt sig til Axelborg.
Og når 86 kommunikations- og mediemedarbejdere ikke har formået at få Landbrug & Fødevarers budskaber klart igennem til både bagland og omverden, er det måske på tide at sætte spørgsmålstegn ved, om det er vejen frem med så mange embedsmænd?
Det er på tide at få de folkevalgte tilbage i forreste række.
