Lav vækst i Danmark var udgangspunktet for den beretning, som Michael Brockenhuus-Schack, formand for Landbrug & Fødevarer, aflagde på Landbrug og Fødevarers delegeretmøde for primærsiden.

Og han undrede sig højlydt over, at Danmark ikke for længst har taget ved lære af, hvad andre lande har succes med.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Hvorfor satser vi for eksempel ikke på at skabe de allerbedste rammevilkår for de erhverv, hvor vi har særlige styrkepositioner at bygge på? Ligesom Finland, Holland, Tyskland og andre succesfulde økonomier gør, lød det fra formanden.

Michael Brockenhuus-Schack fastslog, at netop landbrugs- og fødevareerhvervet er anerkendt som en af verdens tre største fødevareklynger. Og han fremhævede et unikt samspil mellem produktion, udvikling og forskning - og at der er et stort vækstpotentiale.

- Vi er et erhverv, der i årevis har formået at øge produktiviteten samtidigt med, at landbrugets miljøbelastning er blevet reduceret mere i Danmark end i noget andet land. Men i stedet for at fyre op under kedlerne på et af Danmarks stærkeste vækstlokomotiver står mange politikere i stedet klar med forslag til nye restriktioner og større byrder, som landbrugs- og fødevare-erhvervet skal trække, sagde Michael Brockenhuus-Schack.

Han tilføjede, at det endda sker i en situation, hvor landbrugs og fødevareerhvervet er trukket ned i sneglefart af politisk bestemte byrder og restriktioner, lave markedspriser og skadesvirkninger fra finanskrisen.

- Jeg spørger mig selv: Hvad er det lige, der foregår?

Artiklen fortsætter efter annoncen

En anden politisk tilgang

- Hvis Danmark skal have gang i væksten igen, kræver det, at vi udnytter de styrkepositioner, som vi har, og det kræver en anden politisk tilgang til landbrugs- og fødevareerhvervet.

- Det kræver, at man begynder at bygger broer - i stedet for barrierer - for vores udvikling.

- Det kræver, at man forstår, at man ikke kan skabe vækst med vandplaner, der umuliggør vores produktion.

- Derfor vil jeg gerne sige til landets ledende politikere – især til statsminister Lars Løkke Rasmussen og oppositionens leder Helle Thorning-Schmidt: I ønsker at skabe vækst. I ønsker, at danskerne skal arbejde mere. I ønsker at finde indtægter til samfundet. Så vi kan udvikle Danmarks velfærd – frem for at afvikle den. Men I har begge den udfordring, at der lige nu er få åbenlyse bud på, hvem der skal skabe denne nye velstand og nye velfærd.

Kære Lars og Helle

- Lad mig sige det klart her i dag: Kære Lars. Kære Helle.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Vores erhverv kan være med til at skabe den nye velstand og den nye velfærd. Vi er samlet næsten 500 repræsentanter for landbruget her i dag. Og jeg kan sige på vegne af hver eneste af os: Vi er aldrig veget tilbage for hårdt arbejde. Vi gør også gerne en ekstra indsats her, hvor landet har brug for det. Vi vil gerne selv drive en god forretning, men vi vil også gerne gavne forretningen Danmark. Det eneste, vi beder om, er muligheden.

- Kære Lars. Kære Helle. Gør ikke landet den dårlige tjeneste, at I for at score overskrifter i aviserne vælter flere byrder over på erhvervet. Hvis I drukner dansk landbrug i vandplaner og regler, gavner I ikke miljøet. Så flytter I bare bæredygtig dansk produktion til andre dele af verden, hvor der ingen bekymrer sig om miljø, arbejdsforhold og dyrevelfærd.

Vi står ved en skillevej

- Vi kan som et af de få landbrug i verden levere balance mellem hensynet til økonomisk vækst og hensyn til miljø og mennesker. Der sidder en sal fuld af mennesker her, klar til at tage ansvar og skabe mere værdi til det danske samfund. Vi beder blot om, at I giver os muligheden for at gøre det i fair konkurrence med udlandet.

- Budskabet til politikerne er: Vi står ved en skillevej. Enten fortsætter politikerne med at pålægge os byrder og restriktioner, indtil Danmark mister den mulighed vores erhverv har for at skabe ny vækst. Eller også vælger politikerne nye intelligente veje til vækst, hvor vi i fællesskab udvikler Danmarks største eksporterhverv, samtidigt med, at vi sikrer naturen, miljøet og klimaet.