Den traditionelle faresti, hvor soen er fikseret i en boks/bøjle, skal optimeres, så den er fremtidssikret.

Lisbeth Brogaard Petersen og Thomas Ladegaard Jensen fortæller i den nye udgave af Hyologisk - oktoberudgaven - om nogle af de delelementer i farestien, der skal forbedres - og hvor der allerede nu er nogle forhold, man som bygherre skal være opmærksom på at tage bedre højde for ved nybyggeri.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Nye aktiviteter i Videncenter for Svineproduktion (VSP) tager fat i nogle af delelementerne i farestien for at forbedre konceptet omkring kassestien. Endvidere vil der i et udviklingsprojekt blive testet nogle andre farestiindretninger end dem, vi kender i dag.

Bundlinie og arbejdsglæde

Kassestiens indretning er grundlæggende ikke ændret i mange år, bortset fra en naturlig udvidelse i længde og bredde af såvel boks/bøjle som sti.

Selvfølgelig kan der produceres både mange og flotte grise i den traditionelle kassesti - men det bliver i højere og højere grad marginalerne, der tæller for at forbedre bundlinjen og øge arbejdsglæden. Det gælder alt lige fra udnyttelse af grisenes vækstpotentiale til bedre sikring af nærmiljøet for de nyfødte grise, så de alle kommer godt i gang.

Ligeledes bør fokus rettes mod forbedring af arbejdsmiljøet med hensyn til luftkvaliteten samt ergonomien i forhold til for eksempel knæløft, og i det hele taget skal en ny indretning af farestien gøre det nemmere og hurtigere at gøre tingene rigtigt, så so og grise producerer optimalt.

Farestalden er et puslespil

Farestalden består af en række puslebrikker med hver sin funktion. Det færdige resultat skal udgøre et helt puslespil. Det vil sige, at både stald og sti skal leve op til: besætningsejers og driftsleders forventninger til hygiejne, grisenes brug af pattegrisehjørnet, soens foderoptagelse, energiforbruget til varmeforsyningen og så videre.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Der er en række faglige krav til farestien - og naturligvis en række lovkrav. Disse krav skal forenes til et helt puslespil igennem stiindretning, design og styringsmuligheder.

Læs mere i oktober-udgaven af Hyologisk, der udkommer fredag den 1. oktober. Bestil abonnement på 76207970 eller www.hyologisk.dk.