Sunde og veltilpassede køer vil producere mere mælk!
4. sep. 2023 | Indrykket af Cow-Welfare
Fleksibelt staldinventar giver mange velfærdsfordele, som er med til at opretholde de bedste og mest naturlige levevilkår for dine køer.
Der er mange enheder som skal gå op i en højere enhed for at få det bedste resultat, men Flex Stall fra Cow-Welfare kan være med til at få de vigtigste faktorer på plads. Koens liggetid er essentiel fordi afslappede køer producerer mere mælk, primært fordi blodgennemstrømningen gennem yveret øges med 30% når koen ligger ned, men også fordi niveauet af stresshormon i blodet falder.
Sengebøjler der er udviklet til at give koen de optimale forhold:
- En stolpe til hver ko betyder at selve sengebåsen er meget åben foran, hvilket giver optimale forhold for headswing, når koen rejser sig og lægger sig ned.
- Det øverste polymerrør guider koen, når den går ind og ud af sengebåsen. Den sørger for at koen lægger sig så lige som muligt samt at den ikke drejer sig rundt i sengebåsen.
- Det nederste polymerrør følger koens krop, når den lægger sig ned og sikrer optimale liggeforhold. Rørets tykkelse og sammensætning gør, at hvis koen forsøger at lægge sig skævt, bliver den forsigtigt men bestemt guidet på plads.
- Den åbne ende sørger for at koen kan forlade sengebåsen hurtigere og mere enkelt end med normale sengebøjler.
- Den fleksible nakkebom, som er monteret med et fast beslag på øverste rør, gør at man udnytter koens eget nervesystem til at sikre optimal liggekomfort.
Mange køer har kontakt med inventaret når de lægger sig, hvilket betyder at risikoen for trykninger opstår, hvis ikke inventaret er i stand til at give efter. Flex Stall sengebøjler har netop denne egenskab og reducerer derfor risikoen for skader markant. Køerne lægger sig ubesværet ned, idet de hurtigt lærer at de ikke behøver være bange for at slå sig på inventaret. Flex Stall giver markant mindre stress i stalden og øger gennemsnitligt vores kunders liggetid med 1½ time dagligt.
Flex Stall kan tilpasses alle racer og størrelser af køer. En egenskab der er meget vigtig, idet kun sengebøjler der passer til køerne, får dem til at ligge rigtigt og komfortabelt. For at udnytte det fulde potentiale af Flex Stall er det meget vigtig, at man indstiller inventaret så det passer til dyrene, og ikke bare vælger et standardmål, der i sidste ende kan medføre risiko for skader og trykninger. Flex Stalls unikke og innovative mulighed for individuel positionering er præcis det, der gør dem både effektive og yderst rentable.