Lyt til artiklen:

Jyden Bur er tilbage med kvæginventar

00:00
Hastighed: ???x
01:59

Inventarløsninger til kvæg fra Jyden Bur får nyt liv efter at Skiold har valgt at frasælge kvægrelaterede aktiviteter sammen med bygninger og faciliteter i Bur, det skriver Jyden Bur i en pressemeddelelse.

Køberne er repræsenterede ved både kendte Jyden Bur ansigter, Tom Bach Nielsen og Jens Agergaard, såvel som et nyt ansigt fra landbrugsmaskinbranchen ved Ivan Petersen, der er tidligere medejer af Agrometer A/S.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Skiold har valgt at rette al fokus på løsninger til griseproduktion. Skiolds beslutning åbner en mulighed for at Jyden Bur igen kan være en aktiv og betydende spiller på markedet for kvæginventar. Jyden Burs lange historie tager netop sit udspring i kvæginventar, og vi er sikre på, at markedet finder god plads til os, udtaler Tom Bach Nielsen, administrerende direktør i Jyden Bur A/S og fortsætter:

- Vi er samtidig rigtig glade for aftalen om fremtidige samarbejde omkring produktion af specialinventar for Skiold.

Der er i alt knap 15.000 kvadratmeter bygninger i Bur med kontorer, lager og produktionsfaciliteter.

- Det er formentlig mere, end det vi lige får brug for til kvæginventaret. Det er derfor heldigt, at vi har nogle gode ideer til, hvordan de fine faciliteter kan udnyttes til andre spændende produkter. Det vil vi gerne fortælle og vise meget om til sommer, når vi afholder 100 års jubilæum for Jyden Bur, fortæller Ivan Petersen.

Jyden Burs markedsføring er, som tidligere, primært rettet direkte mod landmanden, og indretningsløsningerne bliver tilgængelige både i form af projektsalg og som komponenter.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Bemandingen består af gammelkendte ansigter både i salget og i produktionen. Bestyrelsen består af Tom Bach Nielsen, Ivan Petersen og Jens Agergaard som formand.

Direktør siger farvel til Jyden Bur

Se også:

Direktør siger farvel til Jyden Bur