Aftalen indebærer, at Agro Business Park opretter en afdeling i Agro Food Park og herfra skal arbejde for at skabe forretningsmuligheder og sikre kapitalgrundlag for iværksættervirksomheder inden for landbrug og fødevarer.

Bjarne Langdahl Riis, innovation manager i Agro Food Park, glæder sig over, at man med aftalen får en partner med stor erfaring i at gøre innovative ideer til virksomhed.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Agro Business Park har gennem sin 10-årige levetid vist, at de evner at agere effektive fødselshjælpere for projekter inden for landbrug, miljø og fødevarer. De er derfor den helt ideelle partner for Agro Food Park, siger Bjarne Langdahl Riis.

Lars Visbech Sørensen, direktør for Agro Business Park, ser frem til virksomheden bliver en del af det nye videnmiljø i Agro Food Park.

- Agro Food Park er et visionært initiativ, som vi tror på kan udvikle sig til et europæisk kraftcenter for landbrugs- og fødevareinnovation, siger Lars Visbech Sørensen.

Agro Business Park flytter snarest muligt ind i Agro Food Park. Foreløbig med tre medarbejdere.