Svinenoteringen stiger i næste uge med 20 øre. I uge fem betaler Danish Crown 8,20 kroner pr. kg for svin inden for basisvægten på 70,0-85,9 kg.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Ligeledes er også prisen på søer over 129,9 kg steget med 20 øre. I uge 5 ligger prisen på 5,60 kroner pr. kg.

I markedsberetningen skriver Danish Crown:

De europæiske markeder er fortsat stabile med uændrede mængder. Det kolde vejr i Europa fortsætter, og dermed er øgningen i slagtninger fortsat udeblevet, hvilket fastholder den tyske notering og de tyske priser på et højere niveau, end vi havde forventet. Ferske delstykker afsættes til stabile priser, og baconmarkedet er ligeledes stabilt.

Det russiske marked er meget stærkt med god efterspørgsel til gode priser. Markederne i Fjernøsten er uforandret.