Den 1. maj sidste år blev de første grise sat ind i den nye smågrisestald i selskabet I/S Bækgaard, der er ejet af tre brødre.
Smågrisestalden ligger som de andre svinestalde i selskabet på Sydøstfyn - denne stald ved Haarby.
Martin Larsen er fodermester i stalden. Han er søn af en af de tre brødre, Kaj Ivan Larsen, og han bor faktisk også på denne lokalitet, hvor der er et ældre bygningskompleks med tilhørende stuehus. Kaj Ivan Larsen arbejder også i smågrisestalden.
Der produceres godt 21.000 smågrise og 3.000-4.000 slagtesvin i selskabet. Der er én fast aftager. Grisene produceres på et ejet og et lejet soanlæg.
Martin Larsen er også fodermester på det soanlæg, selskabet ejer. Her er 400 søer. På det lejede soanlæg er der 350 søer og en mindre produktion af smågrise. Her er der en anden fodermester. Slagtesvinene fedes op på en tredje lokalitet.
Den nye smågrisestald er opført af Gråkjær Staldbyg i totalentreprise.
- Vi havde indhentet flere tilbud, og der var egentlig ikke den store forskel i pris, men Lars Mogensen, sælgeren fra Gråkjær Staldbyg, gjorde et godt indtryk. Han var både troværdig og vedholdende, så han fik handlen, fortæller Martin Larsen.
Smågrisestalden har kostet syv millioner kroner inklusive hjemmeblanderi, korngrav, amerikanersilo og gylletank. Jordarbejdet har familien selv lavet.
Har måske dummet sig
Der er netop opnået tilladelse til at opføre en ny produktion til 1.000 søer på lokaliteten med de 400 søer - altså den ejede lokalitet.
Planen er imidlertid først at opføre de nye stalde, så de står færdige i 2013, hvor selskabet håber på en større efterspørgsel efter svinekød. Den nye smågrisestald er derfor også forberedt til dobbelt produktion. Stalden kan bare udvides mod vest. Ligesom der er sørget for dobbelt kapacitet i både hjemmeblanderi og vådfoderanlæg.
- Næste gang skal vi således bare forlænge rørene til hjemmeblanderi og foderanlæg, så vi kan bygge billigere end denne gang, hvor omkostningen til disse to ting har fyldt en del i byggeriet, siger Martin Larsen. Hjemmeblanderiet fra Big Dutchman og foderanlægget fra Weda Danmark har kostet 1,2 millioner kroner.
- Her har vi måske dummet os lidt ved at have to leverandører på disse anlæg. Der har været lidt problemer med at få tingene til at fungere sammen. I dag går det imidlertid. Men næste gang vil vi nok vælge male- og blanderi samt foderanlæg fra samme leverandør.
- Faktisk kunne Weda Danmark jo have leveret det hele. Firmaet var også konkurrencedygtig på prisen, men vi kendte ikke firmaet så godt den gang og turde ikke satse på at, det kunne løfte opgaven, hvorfor vi valgte Big Dutchman til at levere hjemmeblanderiet. I dag ved vi, at Weda er store i Tyskland, og så har jeg ikke de samme betænkeligheder.
Der var imidlertid ikke tvivl om, at I/S Bækgaard ville have et foderanlæg fra Weda Danmark. Martin Larsen er imponeret over kvaliteten i anlægget og dets mange funktioner. Han har set dette anlæg hos et par danske svineproducenter. Blandt andet hos brødrene Munk Nielsen ved Århus, hvor det er opført i et nyt soanlæg.
- Jeg har gået på landbrugsskole med en af sønnerne fra denne familie og har kun hørt godt om anlægget, fortæller Martin Larsen.
Kan styre pH og fodre præcist
Anlægget fra Weda adskiller sig fra andre vådfoderanlæg ved, at man både kan registrere og styre pH på vådfoderet, når det blandes.
Martin Larsen sikrer herved, at foderet får en vis pH, og at pH ikke ændrer sig fra fodring til fodring, selvom der eksempelvis skiftes råvarer.
Firmaet fremhæver, at foderets pH indtil en vis grænse kan øge tilgængeligheden af næringsstoffer i foderet, ligesom det medfører, at grisene ikke selv skal bruge så meget energi på at producere syre i maven. En optimal pH kan derfor øge foderudnyttelsen. Omvendt må foderet heller ikke blive for surt, da grisene så ikke vil æde det.
Weda har indsat en elektromagnetisk flowmåler, som måler på foderets vægtfylde. Det er også med til at sikre, at foderet bliver ens fra gang til gang.
Foderet skubbes rundt i anlægget med vand, og der sker en opblanding med vand før og efter foderet. Alle afstande mellem tank og ventiler i anlægget er målt op, så fodercomputeren helt præcist ved, hvornår foderet står ved den ventil, det skal udfodres ved. Ifølge firmaet kan man herved fodre meget præcist, så man opnår mindst mulig restfodermængde og brugtvand. Brugtvand bruges kun til vådfoderblandingerne til de største grise. Der bruges rent vand til at producere den første vådfoderblanding til de nyindsatte grise.
Der er tre foderblandinger til grisene. Men fordi der kan ske en glidende overgang mellem de tre foderblandinger, vil der i praksis blive udfodret fem blandinger.
Der er målere på alle krybber, som registrerer, hvorvidt der er foder i krybberne. Weda-anlægget spørger følerne i samtlige krybber, om de mangler foder og producerer herefter den mængde vådfoder, der er behov for. Computeren ved, hvilket foder der skal tildeles i de enkelte krybber. Foderanlægget starter altid med at producere foderet til de mindste grise først. Derefter blandes blanding to og til sidst blanding tre.
Ifølge Martin Larsen fodres der 18 gange om dagen, og foderdøgnet løber fra syv om morgenen til 11 om aftenen. Foderanlægget kan blande helt ned til 40 kg ad gangen, da blandetanken er udformet som en firkantet beholder med en indvendig kegle i bunden, og den har noget blandeudstyr, som kan håndtere små mængder vådfoder.
Der er vejeceller under tankene, som dels bruges til at blande foderet, men som også bruges til at registrere, hvor meget foder, der er udfodret og hvor meget brugt vand, der er kommet retur.
Hjemmeblanderi og foderanlæg er koblet på nettet og kan styres hjemmefra. Alarmer sendes direkte til Martin Larsens mobil. En typisk alarm kan for eksempel være, at en rørstreng eller ventil er stoppet, fordi vådfoderet har været for tykt.
- Det var nu mest i starten under indkøring, dette skete, siger han.
Blandeforholdet i blanding et er i dag én del foder til 2,5 dele vand. I blanding to og tre er det én til 2,8.
Der kan selvfølgelig også være problemer med et påslag, der løber tørt.
Rørstrengene er forsynet med en spiral i hele længden, så foderet køres rundt i rørene. Det skulle modvirke eventuel afblanding af for eksempel mineralerne.
- Desværre er fodercomputeren på tysk. Det tog mig da et par måneder med en tysk-dansk ordbog ved siden af fodercomputeren for at lære de mest brugte udtryk at kende, men der er stadig ting, jeg ikke kan forstå. Jeg håber derfor, at Weda Danmark får lavet en dansk version.
Læs mere i den nye udgave af Hyologisk, der udkommer fredag den 5. februar. Abonnement kan bestilles på 76207970 eller www.agrar.dk.
