Kalve, der er under to uger gamle, fryser allerede ved ti grader, mens køerne bedre klarer kulden. Tegn på kuldestress er lavere tilvækst, diarre og lungebetændelse hos kalvene samt lavere mælkeydelse hos køerne.

Ligesom vi har vænnet os til udfordringerne ved varmestress, så findes der kuldestress i den anden ende af skalaen. Selvom vi de sidste år har haft milde vintre, så er der alligevel udsatte dyregrupper. De mest udsatte er præcis de modsatte af dem, som er mest følsomme for varmestress.

Det skyldes, at det primært er forholdet mellem kropsvægt og størrelse, som afgør hvor meget dyret påvirkes. Des mindre dyr, des større overflade pr. kg legemsvægt. Derfor fryser kalvene før køerne, men de klarer bedre varmen. Små køer fryser før store køer. Mørke køer holder bedre varmen end de lyse. Lavtydende fryser før de højtydende, og der er genetiske forskelle.

Dertil kommer chill-faktoren, som betyder, at en given temperatur vil føles meget koldere, såfremt dyret ikke kan stå i læ for vinden.

Grænserne er meget flydende og individuelle. Man kan tale om termoneutrale zoner, hvor dyrene ikke bruger ekstra energi på at regulere varmen - herunder er der komfortzoner, som er det mest optimale, med en kølig og varmere zone inden man kommer ud i henholdsvis kulde- og varmestress, som har konsekvenser for tilvækst/produktion samt kan føre til dødsfald (se figur 1).

{% image: 5 %}

Konsekvenser af kuldestress ved køerne

Der produceres mindre råmælk, hvilket også kan gå ud over kvaliteten og dermed kalvesundheden. Mælkeproduktionen ved de lakterende køer falder, idet vandoptaget mindskes og ensilagen er frossen. Begge dele resulterer i et mindre optag og kan slå vomfloraen i stykker med blandt andet diarre til følge.

Det er klart, at dette vil kunne påvirke hele opstarten af nykælverne med flere sygdomme til følge. Køerne ligger mere, det vil sige længere liggetider med risiko for flere trykninger, men selvfølgelig også færre besøg ved foderbordet/malkerobotten.

Køerne bliver mindre aktive, hvilket har betydning for brunstobservationen, og typisk bliver kælvningsintervallerne forlænget - både på grund af de manglende brunstvisninger, men også på grund af næringsmangel i børen, således at det befrugtede æg ikke kan overleve.

Flere såleknusninger kan observeres, når lorten fryser fast og skraberen ikke kan køre. Disse ujævne gulve kan i sig selv være årsag til flere uheld.

Forebyggelse ved køerne

Ved at tildele ekstra strukturrigt foder, vil der sikres en ekstra varmeudvikling i forbindelse med vomfloraens omsætningen heraf. Lakterende køer responderer bedst på lucerne eller et mix af lucerne og hø. En underafkølet ko bør derfor tilbydes al det lucerne/hø, som hun kan æde, da nedbrydningen af cellulosen vil danne nok varme til at kunne hæve hendes kropstemperatur igen.

Tilbyd rigelig tempereret vand - køerne drikker da normalt, mens de drikker mindre vand ved frysepunktet, hvilket er med til at slå vombakterierne ihjel.

Hold sengene tørre og kom mere strøelse i. Mange rutineklipper kalve og ungdyr hen ad ryggen for at undgå lungebetændelse når det er varmt og fugtigt. Når kulden sætter ind i stalden, skal man undlade dette.

Konsekvenser af kuldestress ved kalvene

Som udgangspunkt påvirkes 0-14 dage gamle kalve fra cirka 10 graders varme, idet de fødes uden en thermoneutral zone. Dette gør dem til den mest udsatte gruppe.

Kalvene fødes generelt svagere, med mindre mængde kropsfedt og dødeligheden stiger. Tilvæksten forringes, og der er større forekomst af diarre samt lungebetændelse, fordi kalven mister modstandskraft. Den yderste del af øret kan falde af som følge af koldbrand.

Kalvene er mindre aktive og ligger og putter sig. Kalve, som fryser, sætter lang pels, for at holde på varmen. Disse kalve har en lavere tilvækst på grund af kuldestress.

Forebyggelse ved kalvene

Straks efter fødsel bør kalvene tørres under en varmelampe i en til to timer. Kun lige til de er tørre og ikke længere, da de ellers vænner sig til denne ekstra varmekilde.

Mange vælger at give en frakke på de første 14 dage samt til eventuelt syge kalve. Det er en rigtig god ide, men husk at sikre dig, at de kan komme af med varmen i dem, så de ikke får fugtig pels.

Spørgsmålet er altid, hvor længe de skal gå med frakken. Når man tager den af, da mangler de jo udviklingen af vinterpelsen, og nogle har oplevet det som et problem allerede efter 14 dage. De første 14 dage i kalvens liv er de mest skrøbelige. Har man mulighed for at komme kalvene ind i en lade i denne periode, så undgår man afkølingen fra vinden, og det er tit nok, når de samtidig sikres tilstrækkeligt halm.

I de store fællesbokse udenfor kan man ligeledes skærme for vinden. Enten ved at sætte en bigballe ind eller montere en mdf-plade, som de kan gå om bagved og lægge sig, når de ikke står oppe ved fodertrugene.

Med hensyn til strøelsen er det vigtigt at sikre dem nok (se figur 2). Der skal være nok strøelse til at benene kan skjules i strøelsen, og lejet skal selvfølgelig være tørt. I denne situation er kalvevogne at foretrække frem for kalvehytter. Dels er de nemme at flytte rundt, dels er de løftet fra underlaget og har typisk et udhæng, så det er meget nemmere at holde lejet tørt.

{% image: 6 %}

Derudover skal de sikres mælk svarende til minimum 15 procent af kropsvægten dagligt. Det kan være nødvendigt at dele portionen over tre daglige fodringer, såfremt det ødelægger maven på dem med øget mælkemængde.

Min erfaring er desuden, at energiudnyttelsen af mælken er større, når kalven får samme mælkemængde fordelt på tre udfodringer sammenlignet med to. Sørg desuden for at give kalvene frisks og godt hø dagligt.

Optimering af sundheden er kun endnu mere nødvendig om vinteren, da den mindste smule sygdom pludselig bliver det, som slår dem ihjel, på grund af manglende energioptag.