Der er velfærd for de ældre, for de syge, for de handicappede, velfærd i skolerne og velfærd på arbejdspladsen. Der er som regel bred enighed om at man skal arbejde på at forøge velfærden for alle grupper. De fleste kan blive enige om, at velfærd er noget der koster penge, og at det er noget man er nødt til at investere i.
Lidt anderledes kan det godt lyde når snakken falder på dyrevelfærd, og i særdeleshed når det foregår via de sociale medier. Straks deles den digitale debat i to lejre. Dem der egentlig bare synes, at alle der har dyr er en flok idioter, og så de andre (som landmænd m/k), der synes at den anden lejr er en flok lallende hippier, der ikke aner hvad de snakker om.