Dagens afgrødekommentar fra Jyske Markets.

Tirsdagens januar-udgave af USDA's WASDE-rapport ventes i spænding. Umiddelbart er det svært at se, hvordan rapporten kan være specielt prisnegativ. Men forventningerne skruet tilsvarende i vejret. Spørgsmålet er, om USDA kan leve op til forventningerne, da markedet allerede har oplevet pæne prisstigninger. Samtidig udgiver USDA også deres kvartalsrapport, med de faktiske amerikanske afgrødelagre per 1. december, samt ikke mindst USDA's første estimat for tilsåede amerikanske vinterhvedearealer.

Den europæiske møllehvede sluttede ugen med mindre stigninger. Niveauet omkring 210€ var et betydeligt modstandsniveau fra oktober-december, og rent teknisk er det modstandsniveau brudt. I fysikken er holdningen, at de europæiske hvedepriser skal stige yderligere, for at bremse eksportsalget, og lede efterspørgslen mod Nordamerika i slutningen af vinteren og foråret. Kornmarkedet er her til morgen under en smule pres, efter Argentina har besluttet at ophæve eksportforbuddet af majs frem til og med februar, for i stedet at indføre en daglig eksportkvote på 30.000 tons.

Med et par afvisninger på opsiden, har dollaren har brudt den korte opadgående trend, og ligner noget der er moden til en lille korrektion mod en stærkere dollar. En svagere euro er alt andet lige prispositiv for de europæiske hvedepriser, men hvis dollarstyrkelsen fører til en generel korrektion i råvarepriserne, kan der stilles spørgsmålstegn ved, om den svagere euro er tilstrækkelig til at opveje et generelt negativt marked. Med de niveauer afgrøderne generelt handler på i øjeblikket, kan morgendagens rapporter meget vel sætte retningen for den kommende tid.

Sojakomplekset understøttes fortsat af stramme forsyninger, men fra marts ventes markedet at tø lidt op med friske eksportforsyninger ud af Brasilien. Kinesiske aktører meldes allerede at have købt rekordstore mængder frem til juli. Det betyder at de brasilianske præmier forbliver høje, og opretholder de amerikanske oprindelser nogenlunde konkurrencedygtige. Brasilianske landmænd rapporteres, ifølge Safras, at have solgt 57,7% af deres kommende høst, mod 43,1 sidste år, og en 5-årigt gennemsnit på 38,6%. Dermed er 76,4 mio. tons sojabønner solgt inden høsten knapt er gået i gang, ud af en estimeret produktion på 132,5 mio. tons. Sojakomplekset er på ny startet ugen positivt ud.

Afspil igen

Læs mere

Luk annonce

Palmeolien falder her til morgen tilbage fra sit 10-årige topniveau, på stigende indonesiske lagre, der fører til en omgang profittagning. Opgørelsen af de malaysiske lagre trækker omvendt lidt i den anden retning og falder til et nyt lavpunkt. Men markedet retter sig og det kan give ny support til rapsfrøene, med valutarisk støtte, stigende sojakompleks og en råolie der retter sig, efter indledningsvist at have startet ugen negativt. Rapsfrøene lukkede fredag med en ny stigning på 6€ til det højest niveau siden 2013, og steg henover ugen over 5%.