Automatisk oplæsning:

Både ris og ros til dansk landbrug i ny natur-rapport

00:00
Hastighed: ???x
00:00

Den seneste Novana-rapport viser, at den restriktive godkendelsesproces for pesticider i Danmark virker, og at danske landmænd overordnet har et ansvarligt brug.

Det Nationale Overvågningsprogram for Vandmiljø og Natur (Novana) overvåger vandmiljøets og naturens tilstand. Generelt viser rapporten, at den restriktive godkendelsesproces for pesticider i Danmark virker, og at danske landbrug overordnet har et ansvarligt brug.

Glyphosat - ingen risiko for drikkevandet

Til trods for at glyphosat i mere end 40 år har været bredt anvendt i dansk landbrug påvises stoffet i vandværksboringer alene i ét indtag og under kravværdien i 2019.

Hos Dansk Planteværn er man tilfredse med, at udvidelsen af grundvandsovervågningsprogrammet ikke giver anledning til stigning i fund, på trods af at programmet er udvidet til, at der søges efter flere stoffer.

Afspil igen

Læs mere

Luk annonce

- Glyphosat er fra flere sider et udskældt stof grundet den mængde, det anvendes i. Derfor er det meget tilfredsstillende at se, at stoffet ikke udgør en risiko for drikkevandet, kommenterer Tanja Andersen, direktør i Dansk Planteværn.

Ansvarlig brug af pesticider

Stoffet metazachlor blev fundet i 2.8 procent af vandværksindtagene. Dette stof har aldrig været godkendt til brug i Danmark og fundet rejser mistanke om et ulovligt brug af udenlandske midler.
- Vi skal ikke finde udenlandske pesticider uden dansk godkendelse herhjemme. Det tager vi stærk afstand fra, og opfordrer til, at dem, der er i besiddelse af ulovlige midler, får dem bortskaffet. Med Seges' app KemiTjek kan man nemt selv kontrollere sit kemirum, og vi vil opfordre til at danske landmænd gennemgår deres kemirum - og i øvrigt anvender så lidt planteværn som muligt, men så meget som nødvendigt, påpeger Tanja Andersen.

Rapport forventes i januar

Aarhus Universitet og Geus har præsenteret de væsentligste resultater for interessenter den 16. december 2020. Fagrapporterne forventes offentliggjort ultimo januar 2021.

Indtil videre, kan der læses mere på Miljøstyrrelsens side HER