Henrik Bertelsen, kødkvægsproducent ved Vejen, glæder sig efter otte års venten til dette efterår, hvor praktiske tiltag bliver sat i værk for at udtage marker til et længe planlagt lavbundsprojekt for at mindske udledningen af drivhusgasser.
Siden 1950´erne og måske før har markerne omkring bedriften Stavnsbjerg været drænet og dyrket som landbrugsjord. Før den tid var markerne en del af et stort højmose-område, hvor der på nogle af arealerne blev gravet tørv. Men siden er store dele af arealerne blevet drænet og dyrket.