Der blev lyttet intenst og spurgt ind til, hvorfor så lille en andel af de danske landmænd stadig dyrker efter gammeldags principper, når Conservation Agriculture rummer en række indlysende fordele blandt andet med hensyn til klima og biodiversitet for såvel landmænd som samfund, skriver FRDK i en pressemeddelelse.
Høringen fandt sted 24. april på Christiansborg og var arrangeret i regi af Folketingets Energi-, Forsynings- og Klimaudvalg.
- Er landmændene ikke ret dysfunktionelle, når de fravælger at dyrke deres jord efter principperne i Conservation Agriculture?
Sådan lød et af flere skarpe spørgsmål fra de i alt otte fremmødte folketingsmedlemmer med særlig interesse for lagring af kulstof i landbrugsjord.
Indlægsholdere på høringen var Søren Ilsøe, næstformand for FRDK, seniorforsker Jørgen Aagaard Axelsen fra Aarhus Universitet og driftsøkonom Jens Toksvig Bjerre fra Agrovi.
Hver indlægsholder fik 20 minutter til at tale om henholdsvis:
- Potentialet for lagring af kulstof i landbrugsjord med Conservation Agriculture.
- Biodiversitet i agerlandet ved dyrkning efter principperne i Conservation Agriculture sammenlignet med pløjet og harvet.
- Driftsøkonomien ved at dyrke Conservation Agriculture sammenlignet med et pløjet system.
Efter disse indlæg åbnede udvalgets formand, Thomas Danielsen fra Venstre, op for spørgsmålene -herunder også om landmænds dysfunktionalitet.
Andet tankesæt
Selvfølgelig var der ingen af de tre indlægsholdere, som var enige i, at landmænd er dysfunktionelle blot fordi, de ikke for længst har sendt ploven til jernhandleren og er gået over til at dyrke Conservation Agriculture, skriver FRDK.
- Vi har gennem århundreder brugt ploven og ved, hvad den kan. Den er sikker, og landmænd vil helst vise pæne marker frem, hvor grønne, ny-fremspirede planter står på rækker i en sort jord, svarede Søren Ilsøe under høringen.
Han uddybede med at fastslå, at det kræver nogle store overvindelser at tage skridtet for de fleste, men at mange unge landmænd udviser en meget stor interesse for systemet.
Selvom der blandt forskere er uenighed om, hvor store mængder CO2, der kan lagres i landbrugsjorden som følge af plantevæksten, er der ingen, som afviser muligheden.
- Det vigtige er, at det kan lade sig gøre, og vi kan være en del af løsningen med hensyn til at bekæmpe den globale opvarmning, fastslog landmand og næstformand i FRDK, Søren Ilsøe.
Tilsvarende påviste seniorforsker Jørgen Aagaard Axelsen fra Aarhus Universitet, at dyrkning efter principperne i Conservation Agriculture kan øge biodiversiteten lige fra de mindste individer til lærker, viber, agerhøns med flere i agerlandet.
- Det sammen med lagringen af kulstof i jorden, så dens frugtbarhed øges, bør praktiseres i langt højere grad, sagde Jørgen Aagaard Axelsen under høringen.
