Hjortshøj-virksomhed investerer i et skårlæggersæt med valsecrimper på frontskårlæggeren.

Raunhøj Dairy I/S nær Hjortshøj mellem Randers og Aarhus har i bedriftens maskinstrategi fokuseret på at begrænse tab af proteinrigt bladmateriale under ensilering. Til dette er der investeret i et skårlæggersæt med valsecrimper på frontskårlæggeren. Valsecrimperen bryder vokslaget på planterne samtidig med, at den flækker stænglerne uden at slå bladene af planterne, oplyser Pöttinger.

Producenten tilføjer, at i kløver og lucerne er dette særdeles fordelagtigt. Ligeledes kan denne type crimper også benyttes til skårlægning af helsæd, da der ikke er fare for tab af aks og bælge i eksempelvis korn og ærter.

For 23 år siden i producerede Pöttinger sin første valsecrimper. Den består af to spiralformede modroterende gummivalser. Begge valser er trukket af en tandrem, hvor øverste valse er monteret længst fremme.

I fællesskab med faderen driver Christian Therkildsen, Raunhøj Dairy I/S. Ideen til investering i skårlæggeren med valsecrimper stammer fra et ophold i USA, hvor Christian fik erfaring med konceptet, der er meget udbredt på de breddegrader.

Afspil igen

Læs mere

Luk annonce

- Måden hvorpå specielt stænglerne i rødkløveren er brudt og flækket uden tab af blade imponerer, siger Christian Therkildsen i en pressemeddelse, der er udsendt af Pöttinger.

Den bagmonterede skårlægger er en NOVACAT A10 CF uden crimper, men med snegle til skårsammenlægning og bredspredning, hvilken også er valgt ud fra strategien om at værne om den proteinholdige bladmasse.

- Vi får også en fordel når der skal ensileres helsæd, hvor vi ikke har behovet for at ændre noget på skårlæggersættet, da valsecrimperen skåner aks og bælge i korn og ærter, tilføjer Christian Therkildsen.