Väderstad Tempo har ifølge en pressemeddelelse fra firmaet sået 502 hektar majs på 24 timer, hvilket ifølge Väderstad verdensrekord.

Gennemsnitshastigheden var 20 kilometer i timen, da en Väderstad Tempo L 16 den 11. april ifølge Väderstad satte ny verdensrekord med 502,05 hektar tilsået med majs på 24 timer.

Rekorden blev sat i Ungarn, og sammen med majsen blev der placeret gødning og microgrannulat.

Väderstad fremhæver, at ud over den enorme kapacitet og det høje tempo, blev arbejdet klaret med stor præcision, hvilket ifølge Mattias Hovnert, der er salgs- og marketingsdirektør hos Väderstad, er vigtigst af alt.

Rekorden blev sat under overvågning af det ungarske universitet Gödölló, som kontrollerer præcisionen og følger op på resultatet i afgrøden.

Afspil igen

Læs mere

Luk annonce

Ifølge Väderstad var den hidtidige verdensrekord 448,29 hektar på 24 timer og blev sat med en såmaskine med 24 rækker.

Väderstad Tempo L 16 har 16 rækkeenheder med individuelle så- og mikrogranulattanke. Ifølge Väderstad kan derkøres med både meget høj hastighed og præcision i kraft af Väderstads patenterede Powershoot-udsåningsenhed, som under tryk blæser frøene ned igennem sårøret.