Lyt til artiklen:

Bedre rensning for giftige PFAS-stoffer

00:00
Hastighed: ???x
02:19

Rensning af spildevand for PFOS og andre såkaldte PFAS-forbindelser er i dag dyrt, og renseprocessen sætter et stort klimaaftryk. Men sådan behøver det måske ikke blive ved med at være.

Det skriver Miljøministeriet i en pressemeddelelse.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Aquarden Technologies ApS og Teknologisk Institut sætter nu gang i udvikling af en ny billigere metode med et lavere klimaftryk. Det sker med støtte fra Miljøstyrelsens miljøudviklingspulje, MUDP.

Kort fortalt skal den nye metode bestå af tre dele: Først en grovsortering, der fjerner langt de fleste miljøfremmede stoffer undtagen PFAS. Dernæst opbygning af en høj koncentration af PFAS i vandet og endelig en nedbrydning af PFAS-stofferne til CO2, vand og en svag syre, der kan opsamles. Metoden er nærmere beskrevet nedenfor.

PFAS-stoffernes smudsafvisende og brandhæmmende egenskaber er bl.a. blevet anvendt til imprægnering af tekstil og tæpper, som komponent i maling og i brandslukningsskum. PFAS-forbindelser er ved tidligere undersøgelser fundet i omgivelserne herunder i spildevand og slam, i jorden, i vand fra affaldsdeponering (perkolat) og i grundvand.

I nærværende projekt vil der med udgangspunkt i super kritisk vand-oxidation (SCWO) blive udviklet et mere bæredygtigt teknologikoncept, som reducerer både miljøpåvirkningen og behandlingsprisen for perkolat og PFAS-holdigt vand fra jordforureninger fra for eksempel brandøvelsespladser.

SCWO-teknologien er interessant, fordi den kan nedbryde PFAS-forbindelserne til CO2, vand og en svag syre, som kan opsamles. Dog vil det være relativt omkostningstungt at behandle store vandmængder, som er forurenet med en kompleks blanding af stoffer, der kan fjernes på anden vis.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Derfor er der behov for udvikling af dels en forbehandlingsteknologi for at fjerne andre, mindre problematiske stoffer i vandet, dels en opkoncentreringsteknologi for at sænke prisen per behandlet kubikmeter.

Sidstnævnte anvendes, ved at PFAS-forbindelserne først adsorberes til fx aktivt kul og efterfølgende trækkes ud af kullet igen ved udvaskning med en lille væskemængde. Væsken, der indeholder høje koncentrationer af PFAS-forbindelser, behandles efterfølgende med SCWO, hvorved stofferne helt nedbrydes.