L&F: De økonomiske vismænd undervurderer groft effekter af egne forslag

En afgift på 1200 kroner per udledt ton CO2. Det foreslår de økonomiske vismænd.

Men konsekvensen af en generel, høj CO2-afgift vil være en de facto nedlukning af husdyrproduktionen i Danmark og massivt tab af arbejdspladser i landdistrikterne.

Det skriver Landbrug og Fødevarer i en pressemeddelelse.

- En afgift på 1.000-1.200 kr. pr ton CO2-ækvivalent vil være dansk enegang med meget store konsekvenser. Vismændene vurderer tabet af arbejdspladser i landbruget og fødevaresektoren til 20.000. Det er et særdeles optimistisk skøn, og vi vurderer, at effekterne for både fødevareklyngen og følgeerhvervene er betydeligt højere, siger Niels Peter Nørring, klimadirektør i Landbrug & Fødevarer.

Det anslås i rapporten, at ud af de 20.000 arbejdspladser vil der kun forsvinde 6.300 permanent, fordi det forventes, at beskæftigelsen flytter til mindre CO2-intensive sektorer.

- De arbejdspladser er der bare ingen grund til at tro bliver etableret i landdistrikterne. Vi har tidligere bedt om regionale konsekvensberegninger, men det er altså ikke blevet prioriteret. Vi står midt en i krise, hvor mange mister deres job, og der er maksimal usikkerhed om fremtiden. I det lys synes jeg, det er en noget nonchalant omgang med andre menneskers job, når man hverken forholder sig til, hvor de jobs skulle opstå eller hvilke uddannelsesmæssige forudsætninger, de ville kræve. Og under hvilke vilkår. Kan man - som tilfældet er i dag på slagterierne - gå direkte ind som ufaglært og få et job på gode vilkår. Det synes jeg i den grad, de økonomiske vismænd skylder svar på. Jeg har også noteret med tilfredshed, at regeringens linje er at klimaindsatsen ikke skal ødelægge erhvervslivet og koste arbejdspladser, siger Niels Peter Nørring.

Han kritiserer videre, at de økonomiske vismænd bruger drivhusgasudledninger i forhold til bruttoværditilvæksten som mål for lækagerate. Det giver et fejlagtigt og alt for lavt mål for lækagen.

- Det tangerer det absurde. Det mål siger absolut intet om klimaeffektivitet pr. produceret enhed. En lavere bruttoværditilvækst relativt til andre lande skyldes med al sandsynlighed, at dansk landbrug formentlig har de højeste omkostninger i EU, for eksempel på grund af et højt lønniveau, stram miljøregulering og mange investeringer i ny teknologi. Den eneste relevante parameter, når vi ser på klimaeffektivitet, er, hvem der kan frembringe sine produkter mest klimaeffektivt målt i typisk CO2 ækvivalenter. Her viser analyser, at vi er i top, siger Niels Peter Nørring.

Landbrug & Fødevarer er også uforstående overfor, at vismændene slet ikke inddrager effekter fra udtagning af lavbundsjord, skovrejsning med videre i klimamålsætningen mod 2030.

- Det er yderst problematisk. På den måde ser man bort fra klimaeffekten af samfundsøkonomisk billige klimatiltag, der er stor politisk opbakning til, og som man allerede er i færd med at implementere med landbrugets opbakning. Ved ikke at have disse tiltag med i beregningerne ender man med en langt højere afgiftssats, siger Niels Peter Nørring.