Lyt til artiklen:

Valtra fejrer 70 år og skyder gang i demo-tur i 2021

00:00
Hastighed: ???x
03:18

I 1951 opstod Valmet ved, at den finske stat lagde en række fabrikker sammen. De første røde Valmet traktorer hed 15 og 20, de havde en fire-cylindret benzinmotor der ydede henholdsvis 15 og 20 hestekræfter. De havde tre gear frem og ét bak, og vejede 780-900 kg.

I 1957 kom der en model 33 D, der var en tre-cylindret diesel på 2,7 liter og 37 hestekræfter, og flere modeller kom til i de efterfølgende år.

Artiklen fortsætter efter annoncen

rich-media-2
Valmet 15 fra 1952. Pressefoto: Valtra.

I perioden 1967 til 1975 var Valmet traktorerne gule, og Valmet lancerede en række innovative løsninger. Der blev blandt andet sat standarder indenfor kabine-sikkerhed og lydniveau, motorer med turbo og der blev lavet en seks-hjulet model.

I 1979 blev Volvo BM overtaget, og navnet var Volvo BM Valmet i en periode, og ændredes tilbage til Valmet igen. De tydeligste spor på det opkøb, kan ses på at den ikoniske Volvo 2654 blev til Valmet 2005.

I 1982 gik man tilbage til den røde farve, med modelserien 505 til 905. Her så man også en innovativ løsning, hvor brændstoftanken var bygget ind imellem motor og gearkasse. Motoren var monteret langt fremme og gav en god vægtfordeling, og sikkert også til gavn for lydniveauet i kabinen. Traktorserien var designet til firehjulstræk fra starten.

I 2001 blev Valtra-navnet introduceret, og i 2004 blev Valtra opkøbt af AGCO. Valtra produceres på fabrikker i Finland og Brasilien. I Finland produceres også Agco Power motorer, der bruges i Valtra N-, T- samt S-serien.

rich-media-3
Valmet 565 fra 1964. Læg mærke til det store V-logo på kølergrillen. Pressefoto: Valtra.

Fokus på fremtiden

Valtra har i mange år været den mest solgte traktor i hjemlandet Finland, med over 50 procent markedsandele. Også nabolandende Norge og Sverige tager godt imod den finske traktor, mens vi i Danmark halter bagefter med 123 enheder i 2020, hvilket giver en markedsandel på knap otte procent.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Det vil Valtra Danmark forsøge at lave om på i de kommende år.

- Udfordringen er at Valtra er godt kendt som en robust skovtraktor, især den store S-serie. N- og T-serien har egentlig fint fat i landbrugssegmentet, og den nye G-serie er også blevet taget godt imod rundt i landet. Med den udvikling der blandt andet er sket i S-serien med komfort, brugerflade og højt udstyr, er vi sikre på at S-serien er klar til at dominere i det store traktorsegment, fortæller Jimmi Ravnborg, salgschef for Valtra ved Agco Danmark.

Jubilæet skal fejres på flere måder i løbet af 2021. Foreløbigt er der lanceret en række jubilæumsmodeller på den populære T-serie, der blandt andet får sorte fælge, rød metallakering, lædersæde med røde syninger og andre jubilæumsdetaljer.

Der bliver også en demo-tour med en S394, der bliver efterspændt en Gøma GG22 gyllevogn.

- Der gør vi for at vise, at en S-serie er en oplagt traktor foran gyllevognen, og demotouren forventes at begynde midt i marts, afhængig af vejr og kørselsforhold, fortæller Jimmi Ravnborg til Maskinbladet.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Vi har tidligere testet Valtra S-serien i PowerGear, se testen her.