Lyt til artiklen:

Udviklingen af ballevogne står ikke stille

00:00
Hastighed: ???x
03:29

Danske Parkland kom først i 90'erne med en på daværende tidspunkt stor nyskabelse inden for håndtering af halm samtidigt med presning: En ballevogn.

- Der kunne samles tre bigballer ad gangen med ballevognen, som blev spændt efter presseren, og princippet er fortsat det samme i dag, selvom der er sket rigtigt meget siden, fortæller Søren Svenningsen, direktør hos Parkland.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Da ballevognen først kom frem, blev alle funktionerne styret med et joystick, og Søren indrømmer, at brugervenligheden måske ikke var den højeste i begyndelsen af 90'erne på de første ballevogne.

- Vi fik relæ-styring på vognene, så mange af funktionerne blev automatiseret, og vi troede dermed, at vi kunne løse udfordringen med den kompliceret styring, men der gik et par sæsoner, inden det kom til at køre uden problemer, fortæller Søren Svenningsen og husker tilbage på et par høst midt i 90'erne, som ikke var de sjoveste.

- Vi fik dog styr på elektronikken og fra 1997 tog det for alvor fart, indtil vi i 2002 gik over på computer-styring af vognene.

I 2002 kom den computer-styring, som producenten mere eller mindre stadig benytter den dag i dag, og da man præsenterede 300-serien af ballevogne, hvor ballerne stod vandret bag presseren, gik man virkelig hul på markedet, og der blev solgt rigtig mange ballevogne - primært i Danmark.

- Den dag i dag har vi over 1.200 ballevogne ude og køre, og i modsætningen til begyndelsen, hvor vi hovedsageligt solgte til hjemmemarkedet, så er det hovedsageligt eksportmarkedet der er den største aftager af ballevogne i dag.

Artiklen fortsætter efter annoncen

rich-media-3
Parkland 300-serie af ballevogne kom på markedet i 2002. Arkivfoto: Morten Damsgaard.

Mere kompakt

I 2008 præsenterede Parkland 400-serien af ballevogne, som blev langt mere kompakt, og fik et skrå lad med ruller til ballerne.

- Brugervenligheden fik også et væsentligt hak opad idet man eksempelvis fra kabinen nu kunne omstille vognen fra vejtransport til markkørsel, uden at skulle ud fra kabinen.

Det næste store spring for Parkland kom i 2013 da man præsenterede ballevognen til fem bigballer.

- At vi gik fra tre til fem bigballer betød ret meget for enkelte kunder. Man skal blot være opmærksom på, at den er 6,6 meter, når den kører på marken, og det kræver dermed også mindst 6,6 meter fri plads til aflægning af bigballerne, men vognen kan også blot aflæsse tre baller, hvis det ønskes. Mange maskinstationer, som ikke altid kører efter samme mejetærsker, vælger derfor ofte at få ballevognen med plads til tre baller, da den er mere handy på småmarker og efter mindre mejetærskere, fortæller Søren Svenningsen.

Når man snakker eksport, er det dog ballevognen til fem baller, som der er størst efterspørgsel efter. Eksportmarked er ikke længere blot Europa. Der kører også danske Parkland ballevogne rundt i lande som Rusland, Australien samt Brasilien.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Mens ballevognen med plads til fem bigballer er forholdsvis nyt i Parkland-programmet, så har ballevognen med plads til fem minibigballer efterhånden flere år på bagen.

rich-media-5
Parkland laver både ballevogn med plads til fem baller til bigballepressere og minibigballepressere. Arkivfoto: Morten Damsgaard.

Højere hjul

Det kan måske være svært at forestille sig, hvor udviklingen af ballevognene kan fortsætte, men faktisk står udviklingen ikke stille og i høsten 2020 har Parkland monteret højere hjul under ballevognen.

- Det kræver dog, at der skal være en vis højde fra jorden til ballekammeret, men det ser ud til, at det er gået rigtigt fint i år, fortæller Søren Svenningsen. De højere hjul på ballevognen er kommet efter flere kundeønsker og man er procentvis gået næsten 30 procent op i højden fra cirka 70 centimeter høje hjul til nu knap 95 centimeter høje hjul under ballevognen i form af 500/50-17.

rich-media-6
Udviklingen af Parkland-ballevognen står bestemt ikke stille - nyeste produktudvikling er knap 30 procent højere hjul. Foto: Parkland.