Ingen har endnu kunnet argumentere mod Bæredygtigt Landbrugs alternative forslag om efterafgrøder. Lad os nu tænke os om og standse den nyttesløse beskæftigelsesterapi for konsulenter og kontrollanter, skriver foreningens to direktører i et debatindlæg.

Internationale forskere evaluerede for et par år siden de danske kvælstofmodeller og kom frem til, at der absolut var plads til forbedring.

Blandt andet konkluderede de, at vi havde alt for meget fokus på kvælstof som eneste faktor af betydning. Forskerne slog fast, at kvælstof er en del af problemet, men at der er andre vigtige presfaktorer.

De årlige Novana-rapporter (om vandmiljøets tilstand) slår fast, at selv om vi har haft forskellige kvælstofreducerende tiltag, har udledningen ikke rykket sig nævneværdigt de seneste 10 år.

Nu melder Aarhus Universitet så ud, at udledningen er 3000 tons mindre, end vi hidtil har regnet med, og at udledningen år 1900 - som det hele tiden har været målet, vi skal ned og matche - var betydeligt højere end hidtil antaget.

Afspil igen

Læs mere

Luk annonce

Aarhus universitet har også meddelt, at kvælstofreducerende tiltag på dyrkningsfladen ikke har den store effekt. Det skyldes større retention og lavere marginaludvaskning end hidtil antaget i modellerne. Hvilket resultaterne af de seneste mange års anstrengelser netop her vel også vidner om.

Hvad så nu?

Jo - regeringen har per dekret fremrykket etableringen af en masse efterafgrøder, fordi efterafgrøder og andre tiltag ikke har virket efter hensigten. Så kom meldingen om, at udledningen var 3000 tons mindre end først antaget, men det fik ikke regeringen til igen at droppe de ekstra efterafgrøder, for vi er jo stadig langt fra målet på 44.700 tons udledning. De 44.700 tons udledning kan dog ikke stadig være målet, hvis vi skal tage konsekvensen af, at udledningen år 1900 var højere end hidtil antaget. Så hvad nu?

Vi har i Bæredygtigt Landbrug foreslået en model, hvor der skal sås efterafgrøder alle de steder, hvor der ikke er vinterafgrøder, eller der har været roer eller kartofler. Det er superenkelt, og der er endnu ikke nogen, som har vovet at påstå, at dén model ikke i praksis vil opsamle lige så meget kvælstof som den nuværende model. Dertil kommer, at den helt sikkert vil opsamle mere kvælstof i forår og tidlig sommer, hvor udvaskningen af kvælstof har størst betydning. Lad den supplere med virkemidler udenfor dyrkningsfladen som minivådområder og tiltag i det marine miljø som muslinger, stenrev, ålegræs, og hvad man ellers kan finde på.

Hvad kommer der til at ske, hvis ikke politikerne tænker sig om, men fortsætter på autopilot?

Der vil komme forslag, som gør det hele endnu mere kompliceret. Man vil lave komplicerede reguleringsmodeller afhængigt af afgrødevalg i de forskellige ID15-områder. Man vil lade som om, at det rent faktisk har praktisk betydning, hvad man gør på dyrkningsfladen, selv om de seneste 15 års erfaring viser, at det ikke betyder et hak og i bedste fald kun giver teoretiske forbedringer. Der kan måske flyttes lidt ved at kigge på majsdyrkning og omlægning af kløvergræs, men det er i småtingsafdelingen og gør ingen væsentlig forskel.

Alle ved, at det, der rigtig har rykket, er, at vi er blevet meget bedre til at udnytte husdyrgødning, resten har været beskæftigelsesterapi for konsulenter og kontrollanter. Derfor vil der også være modstand mod vores enkle model, selv om den er mere effektiv i forhold til at skabe godt vandmiljø. Det bliver heller ikke rart at skulle fortælle alle de dygtige og hårdtarbejdende mennesker, at deres arbejde ikke har gjort nogen forskel for vandmiljøet.

Tiden er inde til nytænkning. Lad os indføre vores enkle model, som er mindst lige så effektiv som den nuværende. Om fem år kan vi så igen evaluere, hvordan det går, og i mellemtiden kan det være, at forskerne har fået styr på, hvor vi skal hen - og hvordan vi kommer det.