Til trods for et underskud og 10 færre medlemmer ved slutningen af 2019, forventer DM&E fremgang i medlemstal.

På Danske Maskinstationer & Entreprenører (DM&E) Årsmøde 2020 fortalte formanden Søren Ulrik Sørensen, at man ved udgangen af 2019 havde 681 aktive medlemmer i DM&E.

- Det er 10 færre end for et år siden, men der er mange virksomheder, der viser interesse for at få et medlemskab i DM&E, så vi forventer, at medlemstallet kommer til at stige igen i 2020.

rich-media-1
Fra DM&E Vidensdage 2020

I 2019 havde 35 nye virksomheder valgt at blive medlem i DM&E

Afspil igen

Læs mere

Luk annonce

- Desværre har vi i år også måttet sige farvel til 45 medlemsvirksomheder. 7 af dem er erklæret konkurs, andre har afviklet deres virksomheder på grund af alder eller andre årsager, fortalte Søren Ulrik Sørensen fra talerstolen.

Ud af de 35 nye virksomheder, er der tale om 18 entreprenører/kloakmestre, fire blandet entreprenør og landbrugsvirksomheder, fem landbrugsmaskinstationer og otte skoventreprenører.