BSL skal betale en bøde på 29,25 millioner euro.

BSL Betriebsmittel Service Logistik GmbH & Co.KG (BSL), et datterselskab til Hauptgenossenschaft Nord AG (HaGe), har indgået forlig i en verserende sag vedrørende det tyske engrosmarked for planteværn med de tyske konkurrencemyndigheder, Bundeskartellamt. Forliget indebærer, at BSL skal betale en bøde på 29,25 millioner euro. HaGe er ikke blevet pålagt nogen bøde, skriver DLG i en pressemeddelelse.

- Vi har støttet konkurrencemyndighedernes efterforskning helt fra begyndelsen, og vi har samarbejdet fuldt ud. Ulovlige prisaftaler eller enhver anden overtrædelse af eksisterende lovgivning er i direkte modstrid med vores værdier og retningslinjer. Vores beslutning om at acceptere bødeforlægget skal således ses på baggrund af selskabets omfattende compliance-foranstaltninger samt et ønske om retssikkerhed og at undgå yderligere omkostninger, siger Henrik Madsen, adm. direktør i HaGe.

- I løbet af de sidste fem år har vi implementere yderligere interne foranstaltninger og udvidet compliance-programmet for at sikre, at gældende lovgivning såvel som virksomhedens værdier og interne retningslinjer overholdes. Den adfærd, der var genstand for konkurrencemyndighedernes efterforskning, er på ingen måde i overensstemmelse med virksomhedens forståelse af compliance, og det har sin oprindelse før vi blev aktionærer i BSL. Nu kan vi se fremad og endelig lægge denne meget beklagelige sag bag os, siger Henrik Madsen.

Prisfastsættelsen i BSL har altid været - og er fortsat - påvirket af en række forskellige faktorer. Særligt den internationale markedsudvikling, det høje konkurrencepres i branchen såvel som produkttilgængelighed har betydet, at der altid blev indgået individuelle prisaftaler på kundeniveau, skriver DLG i pressemeddelelsen.

Afspil igen

Læs mere

Luk annonce