- Den 20. august er landmændene altid klar til at høste. I hvert fald de jakkesætsklædte landmænd, der har jord på Nyropsgade 30 i København. Dér ligger Landbrugsstyrelsen, og i den imponerende betonbygning er der tilsyneladende agerbrugere, der altid kan overholde datotyranniet, ifølge Bæredygtigt Landbrug.
- De har aldrig problemer med naturen og vejrets luner. Det har til gengæld Holch Spliid, som er landmand i Aars i Nordjylland, siger BL.
- Det er jo ren idioti. August er en af de mest regnfulde måneder, så det er helt normalt, at det går over den 20. august, siger landmand Holch Spliid.
Hvis hovedafgrøden ikke er høstet inden 20. august, så tæller udlægget til efterafgrøder ikke med i opgørelsen af efterafgrøder.
Seks ud af 39 gange
Holch Spliid har lavet en liste over, hvornår han har høstet gennem årene som landmand.
Kun seks gange i de 39 år, som han har datoer for, er det lykkedes at blive færdig før den 20. august. Det vil sige, at Holch Spliid skal høste tidligere, end det er normalt, for at kunne dokumentere at han har sået efterafgrøder. Nogle af de registreret år, har de først været færdige med høsten i oktober hos Holch Spliid.
I andre EU-lande har man ikke en fast høstdato, der skal overholdes. Der har man en periode efter høsten, hvor man kan etablere efterafgrøder. Men i Danmark har man en dato, der er uafhængig af naturen, i følge Bæredygtigt Landbrug.
Absurd datotyranni
- Det er jo et fuldstændigt absurd datotyranni. Det er en regel, der må laves om. Det er tydeligt, at den er lavet af embedsmænd, der lever fuldstændigt afkoblet fra naturen, siger Hans Aarestrup, direktør i Bæredygtigt Landbrug.
I følge Hans Aarestrup er det muligt, at det er lettere for embedsværket at kontrollere, om efterafgrøderne er etableret, men marker skal lave fødevarer. Det er deres hovedformål, ikke at blive underlagt rigide, verdensfjerne skrivebordsregler.
