VikingGenetics har samlet avlsaktiviteterne i Kronjylland og sat tyrestationen i Bovlund til salg. Landbogruppen Sønderjysk har prissat ejendommen til 29,8 millioner kroner

Et landbrug med plads til 700 dyr er netop kommet på markedet.VikingGenetics har sat den udtjente tyrestation til salg. Stationen består af seks-syv staldbygninger, der løbende er blevet tilbygget fra start 1970'erne, frem til nyeste bygning fra 2005. Landbogruppen har prissat stedet til 29,8 millioner kroner.

Det skriver JyskeVestkysten.

Der er i alt 15.000 kvadratmeter under tag. Da stedet har fungeret som tyrestation, har staldbygningerne brede løbegange og haft god plads omkring dyrene.Tyrestationen ved Bovlund blev lukket ned i 2018, efter at VikingGenetics valgte at samle deres aktiviteter i Assentoft ved Randers, svenske Skara og finske Hollola.