Tilføj til lytteliste
Tilføj til lytteliste
Tilføj til lytteliste
På lytteliste
Tilføj til lytteliste
Lyt til artiklen:
FarmDroid vinder pris for international succes
Abonnementsartikel
Markrobot-virksomheden FarmDroid har vundet Den Sydjyske Erhvervspris i kategorien 'eksport.' Begrundelsen er deres succes til at slå igennem internationalt.
Vejen-virksomheden FarmDroid har på få år bevæget sig fra at være en lille nystartet virksomhed til i dag at have 50 medarbejdere og kunder i omkring 20 forskellige lande. De har udviklet en soldrevet markrobot til såning og lugning.
Netop eksport-succesen gør, at FarmDroid som de første modtager Den Sydjyske Erhvervspris i kategorien 'eksport'.
- Vi har gennem årene vundet flere teknologipriser. At vores eksportindsats nu også bliver bemærket i det sydjyske, er vi rigtig glade for, siger René Jannick Jørgensen, der er administrerende direktør hos FarmDroid i en pressemeddelelse.
Han modtog prisen sammen med en af de to stiftere af FarmDroid, Jens Warming.
Blandt dommerne var man imponeret over, hvordan FarmDroid med deres grønne og nytænkende teknologi brager igennem internationalt. Karen Frøsig, der er direktør for Sydbank, stod for overrækkelsen af prisen.
- FarmDroid udmærker sig ved at have udviklet et produkt, der har et meget stort potentiale globalt set og samtidig falder fint i tråd med FN's Verdensmål. De har desuden været dygtig til at indgå i partnerskaber og gøre brug af det danske erhvervsfremmesystem, siger hun.
Prisen uddeleles i samarbejde mellem Erhvervshus Sydjylland og JydskeVestkysten.