Arbejdsretten har nu dømt avleren til at betale 300.000 kroner i erstatning til sine medarbejdere.

3F Esbjerg og Den Grønne Gruppe i 3F har ført sagen for to ukrainske medlemmer mod minkavleren.

- Vores medlemmer har været udsat for en meget grov udnyttelse fra minkavlerens side. De har begge arbejdet voldsomt meget, og de har langt fra fået de fridage, som de blev lovet af arbejdsgiveren i deres ansættelseskontrakter. De har været på en arbejdsplads under meget dårlige vilkår. Det er skræmmende, at sådan noget foregår i Danmark, siger Karsten Vestergaard, faglig sekretær hos 3F Esbjerg til Fagbladet 3F.

Arbejdsretten har fastsat efterbetalingen til at være 300.000 kroner fremgår det af retsbogen.

Minkavleren ansatte i efteråret 2013 de to ukrainere som landbrugspraktikanter til en løn på cirka 10.500 kroner om måneden. I foråret 2015 stoppede parret som praktikanter, og de blev i stedet fastansat til at passe mink hos virksomheden, skriver Fagbladet 3F.

Afspil igen

Læs mere

Luk annonce