Herborg Smede- og Maskinforretning har fået importen af AgriBumper fra Holland, som er mere end pynt foran traktoren.

På John Deeres stand på Agromek kan man opleve AgriBumper frontvægte- og sikkerheds-løsning i én enhed.

Faktisk er der tale om hele fire løsninger i ét: Frontvægt, LED-kørelys, breddemarkering samt sikkerhedsværn.

- Løsningen er ret så populære i mange lande, og vi har allerede leveret 1.000 enheder, fortæller Henk Martin Bloemendal fra AgriBumper, som er glad for at byde Herborg Smede- og Maskinforretning velkommen som importør af systemet.

- Vi mærker en efterspørgsel efter sådan et system, hvor det helt unikke er, at vi kan benytte frontliften, mens systemet er monteret, fortæller Martin Hjort Kongsgaard, medindehaver af Herborg Smede- og Maskinforretning, som udstiller systemet på John Deere-standen på Agromek i Halm B.

Afspil igen

Læs mere

Luk annonce

Reaktioner på Agromek

Han fortæller, at man ser frem til at høre reaktionerne under Agromek, og påpeger samtidigt den unikke detalje, som mange maskinstationer efterspørger til blandt andet skårlægning:

- Der er ingen vægt foran på traktoren, når der er spændt en butterfly på traktoren. Med dette system, kan der komme vægt til forhjulene, mens det ikke hindre for hverken frontlift-arme eller frontPTO, fortæller den vestjyske maskinhandler.

Han gør desuden opmærksom på, at systemet kan monteres på samtlige traktormærker.

I den største udgave, kan der hænges 3,4 ton vægte på systemet samtidigt med, at der er plads til en værktøjskasse.