To forhold prægede onsdagens retsmøde i vandplansagen i Vestre Landsret. Det var spørgsmålet om manglende konsekvensberegninger og det manglende grundlag for høring.

Efter onsdagens afsluttende retsmøde i vandplansagen i Vestre Landsret, hvor landbrugets advokater, Hans Sønderby og Håkun Djurhuus, gik hårdt til statens advokater, skal sagen nu afvente dommernes kendelse, som først afsiges den 22. august.

Hvorvidt den lange ventetid er et godt eller dårligt tegn, kan være svært at spå om, men Bæredygtigt Landbrugs advokat, Hans Sønderby, ser dog ikke noget usædvanligt i den lange ventetid, dels fordi der snart er sommerferie, og dels fordi sagen er kompleks og handler om jura.

- Jeg opfatter det som positivt, at de først afsiger en kendelse den 22. august. Jeg ville ikke være tryg ved, hvis dommerne var parate til at afsige en hurtig kendelse, siger Hans Sønderby.

Bæredygtigt Landbrugs direktør, Hans Aarestrup, var dog overrasket over, at dommerne skal bruge næsten tre måneder på at nå frem til en kendelse. Men han tør slet ikke at vurdere, chancen for at få opfyldt ønsket om at lade EU-Domstolen vurdere de danske vandplaner.

Afspil igen

Læs mere

Luk annonce

- Jeg har været med til retssager så mange gange, at jeg ved, at det er umuligt at forudsige udfaldet af en retssag. Dommerne har totalt stoneface, og selvom der skulle komme sprækker undervejs, kan man intet tolke ud fra det, siger han.

Konsekvenser og høring

Ifølge advokat Hans Sønderby er det spørgsmålet om manglende konsekvensberegninger og manglende høring på et oplyst grundlag, der er de store spørgsmål, som står skarpest efter de to dages retsmøde.

Parterne var ganske vist rygende uenige om, hvordan Vandrammedirektivets krav til borgerinddragelse og konsekvensanalyser skal tolkes.

Kun offentlig økonomi

Kammeradvokat Britta Moll Bown mener, at økonomiske konsekvensberegninger ved at gennemføre foranstaltninger i vandplanerne kun skal handle om de udgifter, som det offentlige har i forbindelse med foranstaltningerne og ikke de omkostninger, som skal afholdes af private.

- En økonomisk analyse skal rettes mod indsatsen og foranstaltningerne og vedrører ikke de erhvervsgrupper, der rammes, for udgangspunktet er, at forureneren betaler, sagde hun og lagde således til grund, at landbruget forurener vores vandmiljø, og at det derfor ikke er relevant, hvilke økonomiske konsekvenser vandplanerne får for den enkelte landmand.

På et tidspunkt i sin procedure citerede hun dog fra et sted i direktivet, hvor konsekvenser for landbrugets dræning klart skal tages i betragtning.

Både Bæredygtigt Landbrugs advokat Hans Sønderby og Landbrug & Fødevarers advokat Håkun Djurhuus citerede fra mange forskellige paragraffer i vandrammedirektivet, som klart fordrer økonomiske konsekvensberegninger for de erhvervsgrupper og private, som kan blive ramt af planerne.

De påviste også, at landbruget nævnes direkte i Vandrammedirektivet som et centralt erhverv i forhold til vandplanere.

Hvert vandområde for sig

Et andet punkt, som parterne ser meget forskelligt på, er, om det er godt nok at analysere miljømål og konsekvenser for vandområder som en gennemsnitsbetragtning, eller om der skal laves analyser for hvert vandområde for sig.

Kammeradvokat Britta Moll Bown lagde i sin procedure op til, at det vil være uoverkommeligt at analysere forholdene i hvert vandområde for sig.

Men her påviste Hans Sønderby, at det ikke bare er noget, landbruget har fundet på at kræve eller ønske, men at det direkte fremgår som et krav i Vandrammedirektivet.

Borgerinddragelse

Kammeradvokat Britta Moll Bown procederede for, at landbruget slet ikke har krav på at blive hørt i forbindelse med udarbejdelsen af vandplanerne, fordi landbruget ikke er miljøorganisationer.

Og så brugte hun BL og L&F's repræsentation i blandt andet vandrådene som et argument for, at landbruget havde fået indflydelse, og hun kaldte endda vandrådenes arbejde for en succes - til stor undren for de mange landmænd, der overværede sagen.

Dels føler de ikke, at vandrådene har været en succes, og dels blev vandrådene først nedsat,, efter at vandplanerne var besluttet.

- Jeg synes, det Miljøministeriet har gjort for at inddrage landbruget er så rigeligt, sagde hun.

Det var et synspunkt, som forargede Bæredygtigt Landbrugs direktør Hans Aarestrup.

- Deltagelse i vandrådene bliver nu fremstillet, som om vi er blevet hørt. Det er sjofelt og hører ingen steder hjemme. Det er ikke en demokratisk proces at være med i et vandråd, og det, man fremfører, bliver ikke nødvendigvis ført til referat. Det er ikke i orden, siger Hans Aarestrup.

Reelt ingen høring

Håkun Djurhuus henviste i sin procedure til den såkaldte Århus-konvention, som et samlet EU og i alt 47 lande har tiltrådt. Konventionen handler om, hvordan borgerinddragelse bør foregå for at være reel.

Her påviste han, hvordan implementeringen af vandrammedirektivet på en række punkter ikke lever op til Århus-konventionen.

Han mindede retten om, at første version af vandplanerne faldt, fordi der var indlagt otte dages høringsfrist.

- Hvor lang tid har der været ved de nuværende vandplaner, spurgte han og gav selv svaret:

- Der har reelt ingen været, fordi man ikke kendte konsekvenserne, sagde han.

Han påviste desuden, hvordan implementeringen har været fejlbehæftet i usædvanlig grad.

- Det er en skandale, at konsekvenserne endnu ikke er beregnet 18 år efter Vandrammedirektivet blev vedtaget. Ministeriet har haft rig lejlighed til at leve op til kravene, og det er en gåde, hvorfor det ikke er sket endnu, sagde han.

Han mener således, at vandplanerne bør tilsidesættes som ugyldige på grund af væsentlige retlige mangler. Men på grund af parternes meget forskellige tilkning af de EU-retlige forhold, mener han, at der bør ske en forelæggelse af sagen for EU-Domsolen.

Retlig interesse

Trods det store fokus i dagens løb på de to temaer om manglende konsekvensberegninger og manglende høring, blev der også på retssagens andendag diskussion om Bæredygtigt Landbrugs retlige interesse og dermed adgang til at føre sagen enten ved en dansk domstol eller ved EU-Domstolen.

Hans Sønderby indledte ellers onsdagens retsmøde med at koncentrere vandplansagen om de punkter, som Kammeradvokaten havde anerkendt, at foreningen har retlig interesse i.

Begrundelsen fra BL-advokaten var, at det er tilstrækkeligt til at kræve forelæggelse for EU-Domstolen, og foreningen ville prioritere tiden i retssalen om sagens kerne frem for juridiske formalia.

Alligevel brugte kammeradvokatens to advokater fortsat en del tid på at rejse tvivl om Bæredygtigt Landbrugs medlemmers retlige interesse, og Hans Sønderby måtte afslutningsvis runde temaet endnu en gang.

Men hverken han eller Bæredygtigt Landbrugs chefjurist Nikolaj Schultz forventer, at retten på det punkt vil gå imod foreningen, og de forventer, at retten derfor vil forholde sig til sagens realiteter.