Aperion er en helt ny udviklet vogn fra Strautmann, som læsser af med bånd.

Når Agritechnica 2015 slår dørene op, så er der en ret interessant nyhed på Strautmann-standen. Aperion er navnet på den nyudviklet vogn, som kan bruges til transport af meget forskelligt, da den hverken læsser af med tip eller bundkæder. Derimod foregår aflæsning med gummibånd.

Båndet er 2,1 meter bredt og 10 millimeter tykt og er monteret med 30 støtteruller sørger vognen for at holde båndet stabilt under aflæsning, selv med tung last.

Vognens sider er lavet af glasfiber, og Strautmann fortæller, at siderne er termisk isoleret, hvilket betyder, at selvom det er sommer eller vinter, så vil siderne ikke blive deformerer af temperaturen, og Strautmann fortæller, at vognen derfor er oplagt til transport både af korn og ensilage om sommeren, og kartofler samt roer om vinteren.

Ekstra kubikmeter

Til kørsel af græs og majs kan vognen blive udvidet med ekstra høje side, hvor en 70 centimeters overbygning kan monteres og give ydereligere kubikmeter i vognen.

Afspil igen

Læs mere

Luk annonce

Den nye vogn-serie leveres i to varianter på 28 kubikmeter på to aksler og 35 kubikmeter på tre aksler. Begge vogne udvides til 42 og 52 kubikmeter med de 70 centimeter højere sider.

Hvis vognen skal benyttes til ensilage kan der monteres to spredevalser.

Undervognen er galvaniseret og udstyret med en hydraulisk affjedret undervogn med BPW-aksler. Trækket kan også udstyres med en hydraulisk affjedring.