Stort set hver dag ledes urenset spildevand ud i det danske vandmiljø til stor skade for dyre- og planteliv. Der er ikke styr på omfanget af udledningen, men Bjarne Nigaard opfordrer til, at man får taget fat på problemet.

Kommunerne har mere eller mindre frit lejde til at udlede spildevandet, fordi de kan give sig selv dispensation fra reglerne om overløb, og derfor er det uden konsekvenser, når medicinrester, afføring og en mængde miljøfremmede stoffer bliver udledt til åer, søer, havne og farvande, lyder det fra Bæredygtigt Landbrug.

I mens bliver landbruget gang på gang bedt om at reducere udledningen af kvælstof som led i vandplanerne, til trods for, at man har dokumenteret, at udledningen ligger under grænseværdierne. Spørger man Bjarne Nigaard, administrerende direktør i Bæredygtigt Landbrug, så er det tid til at få styr på proportionerne.

- Jeg synes, at proportionerne er temmelig skæve i forhold til den måde, vi anskuer at løse problemer i vores vandmiljø, fordi kommunerne jo har lov til åbne for sluserne fra kloakken direkte ud i vores vandmiljø. Og samtidig uden at have fuldstændig kontrol over, hvad der er i spildevandet og i hvilke mængder og koncentrationer. Enhver kan regne ud, at det her ikke er sundt, siger Bjarne Nigaard og forsætter:

- Over for kommunernes udledning af spildevand har vi et landbrug, der over de sidste 20 år har halveret deres udledning af kvælstof, og i øvrigt måler på deres udledning, som vi ved ligger langt under grænseværdierne. Og alligevel, så er det typisk der man peger hen, når man arbejder med yderligere reduktion af kvælstof, i stedet for at have fokus på overløb og spildevand med den undskyldning, at det er noget, man ikke ved nok om. Kunne det være, at vi skulle til at finde ud af noget om det, og så bagefter kigge på, hvad det er, vi skal rette indsatsen i vandmiljøet efter?

Der er brug for handling

Selvom kommunerne er opmærksomme på problemet, så bliver der ikke gjort nok for at komme det til livs, mener man hos Bæredygtigt Landbrug, og man undslår sig ofte med argumentationen om, at man ikke ved nok om problemets omfang til at kunne sætte effektivt ind over for det. Ifølge Bjarne Nigaard er det på høje tid, at man griber til handling i stedet for at komme med dårlige undskyldninger.

- Første skridt i det her må være at få stoppet de her overløb, da der ikke kan være nogen tvivl om, at det her ikke er særlig sundt for vores vandmiljø. I stedet for at bruge så meget energi på kvælstofreduktion på landet, hvor vi allerede kan dokumentere, at vi er tilstrækkelig langt nede, så må man hellere flytte nogle af de ressourcer over og stoppe de her overløb. Dernæst skal vi have fundet ud af, hvor stort omfanget af problemet med overløb er, og hvad der er i det spildevand, der bliver udledt og i hvor store koncentrationer. Når vi har fundet ud af de ting er mit bud, at vores indsats over for vores vandmiljø i langt højere grad skal rettes mod lige præcis de efterladenskaber, som vores moderne samfund kommer med gennem kloakudløbet, siger Bjarne Nigaard.

Alle skal bidrage

Bjarne Nigaard savner, at det offentlige tager mere ansvar for egne problemer, og at flere melder sig ind i kampen for vores vandmiljø, så det ikke kun er landbruget, der arbejder for at forbedre kvaliteten i danske vandløb, søer og farvande.

- Jeg vil opfordre alle gode kræfter, der tænker på, at vi i Danmark skal have et balanceret miljø, til at melde sig ind i kampen. Jeg savner, at Danmarks Naturfredningsforening deltager aktivt i denne sag, og jeg håber, at man har ændret holdning siden sidste efterår, hvor man mente, at det ikke udgjorde noget problem, fordi spildevandet bliver fortyndet. Vi har brug for en samlet front og forståelse af, at vi lever i et moderne samfund, hvor det er påkrævet, at vi står sammen om at rydde op efter de aftryk, som vi efterlader. Det er ikke kun landbruget, der har en forpligtigelse til at løse samfundets problemer. Det har vi alle sammen, siger Bjarne Nigaard.