Med Lov skal Land bygges. Grundloven er fundamentet for vores demokratiske samfund - her sikres rammerne om vores demokrati med regering, folketing og domstole. I Grundloven sikres borgernes rettigheder og friheder: Den personlige frihed, boligens og ejendomsrettens ukrænkelighed, fri og lige adgang til erhverv, sikkerhed ved mangel på forsørgelse, retten til undervisning samt ytringsfrihed, foreningsfrihed og forsamlingsfrihed.
Med en sådan grundlov skulle det altså være helt klart, at alle borgere og alle erhverv skal reguleres fagligt og juridisk korrekt.
Det bliver mere og mere klart, at det ikke er tilfældet i dagens Danmark.
Et eksempel, jeg vil vende tilbage til, er borgernes frihedsrettigheder, der unødigt er trådt under fode - specielt her i Coronatiden og som bliver frigivet igen i et alt for langsomt og uigennemsigtigt forløb.
Et andet er, at erhvervslivet - herunder dansk landbrug - gang på gang oplever en lemfældig, uensartet og hårdhændet forvaltning fra myndighederne. Landbruget styres i højere og højere grad af modeller - hvis datagrundlag ofte forsvinder i det uvisse. Vi landmænd styres med IT-modeller, der ikke fungerer, og hvor data og beregningsmetoder ikke er tilgængelige.
De mange klimatiltag er et andet eksempel - også de styres af verdensfjerne modeller.
Selvfølgelig skal vi passe på både miljø og klima - men vi skal gøre det på baggrund af virkeligheden - ikke på baggrund af modeller. Det er maj måneds store spildevandssag fra København et tydeligt eksempel på.
Spildevands-gate
Det store spildevands-bedrag er omgærdet med hemmelighed. Hvad der egentlig lukkes ud fra rensningsanlæggene, og hvor ofte det sker, ved ingen. Miljøministeren har i månedsvis lovet at komme med et svar på, hvor store overløb og udløb fra rensningsanlæg er - uden resultat.
Manglende svar fra en minister er et stort problem i et demokratisk samfund. Svaret er blevet endnu mere aktuelt under den seneste tids debat om Øresund, hvor det er kommet tydeligt frem, at det er gængs praksis at lukke urenset spildevand ud, hvis et anlæg skal repareres, der er driftsstop, ved regnbetingede overløb, når der ikke er kapacitet nok, når rørene er tærede og i mange andre situationer.
Det sker i langt større mængder, end det hidtil er afdækket.
Det er kommet frem, at alene i Københavns Kommune er der blevet udledt over 35 milliarder liter urenset spildevand i Øresund i perioden 2014-2018. Det er ufattelige mængder af lort, næringsstoffer, organisk materiale, kemi og medicinrester, der er røget ud i vandmiljøet fra København - uden det er kommet til offentlighedens kendskab.
Lort giver iltmangel og dårlige betingelser for bunddyr. Iltmangel er nemlig resultatet, når man pumper store mængder organisk materiale ud i Øresund - og med organisk materiale menes primært lort - pænere sagt: Afføring!
Det har vi i Bæredygtigt Landbrug påpeget i årevis. Mens politikerne - bakket op af miljøfolk - har lagt flere og flere restriktioner på landbruget og anvendelsen af den livsvigtige gødning - uden at ville se på eller tale om, hvad rensningsanlæggene udleder.
Det er påpeget, at næringsstofudledninger fra landbruget er faldet og faldet og faldet, alligevel har politikere og biologer råbt op om problemer. Og sagt, at landbruget skal have flere og flere restriktioner - det giver ikke mening.
Nu ser vi, at problemet sandsynligvis er et andet. Et problem, som hverken politikere eller miljøfolk har villet anerkende - og derfor ikke har villet undersøge eller sætte tal på. Nu viser det sig, at rensningsanlæggene ikke blot udleder mange næringsstoffer - herunder meget fosfor - men også organisk materiale, kemi og medicinrester med spildevandet. Organisk materiale er menneskeligt lort - det giver iltsvind.
Hvem mon går ind for sådan en forurening? Det er anstødeligt at se, med hvilken lethed myndighederne tildeler sig selv en udledningsret, når man ved, hvor nidkært de vogter over os andre.
Landbruget reguleres hårdt
Det er for en landmand som mig helt uforståeligt, at vi landmænd reguleres ned til mindste gram fosfor og kvælstof - når andre tror, de kan slippe afsted med samlet at udlede 2,2 tons fosfor og 9 tons kvælstof på blot 5 dage - bare fordi det nu lige ikke passer dem at fragte det til rensningsanlægget eller få det renset på anden måde.
Det er helt uforståeligt for en landmand som mig, der i årevis har målt på udledningen fra mine marker - hvor udledningen af næringsstoffer er minimalt - at jeg så pålægges at skulle have efterafgrøder - som skal rense min marks udledning. Man kan jo ikke rense for noget, der ikke er der.
Andre landmænd, der har brugt millioner af kroner på at etablere minivådområder, der renser markens drænvand - kan heller ikke slippe for efterafgrøderne, der skal rense for næringsstofferne på markniveau. Man kan altså ikke rense for de samme næringsstoffer to gange.
Det er helt bagvendt, at nogen får lov til at udlede fosfor, medicinrester og organisk materiale direkte - andre skal fjerne næringsstoffer hele to gange - man skulle tro, det var nok, at de var fjernet én gang. Det er en dobbeltstandard - der ikke er forenelig med en grundlov, der skal sikre lighed for loven.
Selvfølgelig skal vi landmænd passe på miljøet - det gør vi - den samme ansvarlighed overfor fællesskabet mangler vi hos vores rensningsanlæg og de politikere, som giver tilladelser til udledninger af store mængder af urenset spildevand.
Coronatidens misfostre
Et andet angreb på vores grundlov har vi oplevet her i Coronatiden, hvor forsamlingsfriheden er opløst, og hvor ytringsfriheden besvares med udskamning fra vores statsminister.
Selvfølgelig er der opbakning til, at vi skal passe på hinanden - og borgernes forsamlingsfrihed og andre restriktioner er forhåbentligvis blot midlertidigt trådt under fode. Det kan vi leve med, fordi det er midlertidigt, og årsagen er sundhedsmæssigt begrundet. Men nedlukningen af samfundet bliver trukket i unødig langdrag - uden den nødvendige dokumentation. At det tager alt for lang tid at åbne tvangslukkede arbejdspladser bliver dyrt - forfærdeligt dyrt for os alle.
Hverken beslutningsgrundlaget for nedlukning eller genåbning er fremlagt på en tilfredsstillende måde. Samtidig er det efter ugevis udspørgen stadig uvist, hvilken myndighed statsministeren henviser til, når hun fortæller, at myndighederne anbefalede lukning.
Ytringsfriheden er således trådt under fode i denne tid. På to fronter. Dels når statsministeren og de resterende ministre anvender udskamning over for andre politikere, journalister og almindelige borgere. Dels når grundlaget for demokratiske ytringer - dvs. alle de tilgængelige data - holdes lukkede for den brede offentlighed.
Det er et stort problem for den frie, demokratiske debat, at grundlaget for politiske handlinger holdes hemmelig. Lukketheden har regeringen benyttet siden sin tiltrædelse. Det giver ikke grobund for en demokratisk samtale - derfor hører det med til grundlovsdag at påpege problemet.
En åben og fri debat kræver et oplyst grundlag - det fremlægger den socialdemokratiske regering ikke.
Det er et problem, landbruget kender alt for godt til.
Udskamning
Udskamningsværktøjet har været i brug adskillige gange. Når statsministeren til et spørgsmål om Ikeas muligheder for at genåbne, kan svare "Så har vi da ikke alvorlige problemer i Danmark, når det er et vigtigt spørgsmål", er det ikke blot utilstedeligt overfor spørgeren - men også overfor hele erhvervslivet.
Ikea stod i nogle dage som hele erhvervslivets frihedskæmper, efter det var lykkedes med regeringsudskamning at forhindre de zoologiske haver at genåbne 1. maj og at forhindre, at en skolelærer gik tur med en gruppe af sine store elever. Alle tre parter overholdt de generelle retningslinjer - men måske ikke regeringens vilkårlige åbningsrækkefølge, hvis grundlag var hemmeligt.
Til jer læsere behøver jeg ikke at tilføje - at hvis en forretning skal overleve, skal den have mulighed for at holde åben, så der kan komme købedygtige kunder. Den sammenhæng er der helt åbenbart nogen i regeringen, der ikke forstår.
En sådan behandling af erhvervslivet indbyder til demonstrationer - som først blev virkeliggjort, da regeringen heller ikke ville løfte sløret for, hvornår grænsen skulle åbnes - og slet ikke gå i en åben dialog om mulighederne. Da blev der protesteret af både erhvervsdrivende og politikere. Det var på tide. Heller ikke dét lyttede regeringen til.
Åbenhed
Alle os, der driver erhverv i Danmark, er afhængige ikke bare af åbne grænser, men også af et åbent beslutningsgrundlag, så vi ved, på hvilken baggrund vi kan disponere. Den mulighed fratager den nuværende regering os. Regeringen ser ikke lukketheden som et problem - snarere som et værktøj for deres egen magtbase. Blot de ledende politikere havde haft ti års samlet erhvervserfaring i det private erhvervsliv, ville åbenhedens nødvendighed have ligget dem i rygraden. Nu er åbenhed og inddragelse et fremmedord for de unge og uprøvede ministre. Lukketheden fortsætter, og det er ikke frugtbart for vores samfund.
Når regeringen lukker et helt samfund ned, når statsministeren derefter erkender, at ingen nogensinde har prøvet at lukke et samfund op - er det mindste, vi borgere kan forlange, en åben debat om den svære situation. En åben debat, der baserer sig på adgang til alle vigtige informationer. Det har vi ikke - også det er i strid med vores grundlovssikrede rettigheder.
Det danske riges grundlov er fundamentet for det danske demokrati - vi må alle arbejde for denne grundlov og for, at dens frihedsrettigheder efterleves i dagens Danmark.
At det nytter at kæmpe for demokratiet, er spildevandssagen fra Øresund et bevis på - som følge af den omfattende debat er udledningerne aflyst - og man arbejder på, at det aldrig vil ske igen. Den holdning skal den demokratiske debat hjælpe med til også sker fyldest i resten af landet. Grundloven er en hyldest til den åbne og frie debat. Det virker - men der skal folkeligt engagement til.
Så - Fortsat god kamp for grundloven.
