Hvis du skal besøge Roskilde Dyrskue, er det en god idé at svinge for Case IH-standen. Her kan du nemlig se topmodellen i den nye Puma-serie af traktorer.

Det drejer sig om Puma 240 CVX, der har hele 270 hestekræfter som maksimal effekt.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Den nye Puma serie overholder kravene for de nye Stage 4 emissionskrav. De skrappe krav klarer Puma?en udelukkende ved brug af AdBlue. Det vil sige, at der ikke er brug for partikelfilter, EGR køler eller recirkulering af udstødningsgasser. Det er en stor fordel for motorens holdbarhed og olieintervaller påpeger Marketingchef hos Case IH, Kristian Refnov.

Den nye udgave af Puma-serien har fået en nyudviklet foragerautomatik, der giver føreren mulighed for at tilpasse de automatiske forager-funktioner præcis som han vil have dem.

Case IH fortæller, at hele Puma-serien vil være klar til demonstration hos kunder i løbet af høsten. Maskinbladet har tidligere set nærmere på den nye Puma-model. Det kan du læse lige her.

Hybridmaskine

Udover den opdaterede Puma traktor medbringer Case IH også en anden stor maskine. Den store Magnum 380 Rowtrac er en vaskeægte hybridmaskine, som er monteret med almindelige hjul på forakslen og bælter på bagakslen.

Hybridtraktoren har vundet to store europæiske priser - nemlig "Tractor of the year 2015" og "Machine of the year - XL", så det er noget af en prisvinder, man kan se på Roskilde dyrskue.