Presser-producenten McHale har netop haft brand i sin fabrik, som er placeret i Ballinrobe i Irland. Branden brød ud tirsdag aften den 2. juni.

Flere end 30 brandmænd var rykket ud, og tre ambulancer var stillet til rådighed. Der er ingen tilskadekomne, selvom der var eksplosioner fra en lagerhal. Brandmyndighederne formoder, at branden er startet i en malerkabine, men det vides ikke med sikkerhed endnu.