Karl Ommen Maskin- og Værktøjsfabrik ApS i Bolderslev er blevet overtaget af Preben Sørensen. Det oplyser Preben Sørensen, der de seneste seks år har drevet PS Machinery i Gåskær.

De to maskinforretninger skal nu integreres og drives fra adressen Industrivej 1.

Artiklen fortsætter efter annoncen

På Karl Ommens hjemmeside skriver Preben Sørensen, at han efter købet af Karl Ommen kan tilbyde hele pakken.

- Vi sælger, servicerer, reparerer og vedligeholder alle dine maskiner under samme tag. Derudover reparerer vi blandt andet også udstyr til fødevareindustrien og meget andet. Ingen udfordringer er for små og ingen er for store.

PS Machinery er kendt for sin import og salg af Haybuster landbrugsmaskiner.

Karl Ommen Maskin- og Værktøjsfabriks tidligere indehaver Thomas B. Nielsen søger nye udfordringer efter salget.