Maskinbladet vil i løbet af det kommende år følge Langelund Maskinstation og give jer et indblik i, hvordan hverdagen er på en travl, sønderjysk maskinstation. Det sker i serien Årets gang på maskinstationen.
Langelund Maskinstation holder til i det sønderjyske, lidt nord for Hellevad. I området omkring Hellevad er der forholdsvis mange større kvægbrug, hvilket også kan ses på maskinparken, da det er en maskinstation, som koncentrerer sig meget omkring grovfoderproduktion.