Krisen har ikke ramt bunden endnu. Og der kan gå fem til ti år, før væksten for alvor går opad igen.
Det vurderer erhvervsøkonomisk chef Klaus Kaiser, Videncenter for Landbrug, i sit indlæg på Videncentrets makroøkonomiske seminar tirsdag i Middelfart.
Han vurderer samtidig, at eurolandene får svært ved at bevare sammenholdet på grund af et voldsomt markedspres mod den fælles valuta.
- Der er ingen tvivl om, at landene vil strække sig langt for at holde sammen på euroen, fordi omkostningerne ved et sammenbrud er enorme, men jeg vurderer, at der vil ske en opsplitning, hvor et til fem lande må forlade euroen, lyder hans vurdering.
Fire gode råd til euro-sammenbrud
Hvis det sker, har han fire gode råd til at håndtere konsekvenserne, når man som landmand skal tage sine forholdsregler.
For det første anbefaler han, at man undersøger sin prisfølsomhed over for udsving i råvarepriserne og stiller sig selv spørgsmålene: Hvor stor prisforskydning kan jeg holde til, og hvordan styrer jeg risikoen?
For det andet anbefaler han at lukke alle valutalån – bortset fra eurolån.
For det tredje skal man forberede sig på, at adgangen til kredit tørrer endnu mere ud mellem banker indbyrdes og mellem banker og kunder. Derfor er det ifølge Klaus Kaiser vigtigt at få styr på likviditeten og det finansielle beredskab. Hvor meget fri likviditet har jeg? Hvor lang tid kan jeg holde den kørende? Og hvordan kan jeg frigøre likviditet eller nedbringe likviditetstræk?
Endelig bør man ifølge Klaus Kaiser for det fjerde vurdere, hvordan både leverandørernes leverancer og aftagernes betalingsevne bliver påvirket.
Skulle euroen som forventet af Klaus Kaiser bryde sammen, vil det føre til en svagt stigende rente i Danmark, fordi tilliden til euroen styrkes, og dermed kan det forventes, at der placeres færre midler i de såkaldte flugtlande - herunder Danmark.
Men ellers peger langt de fleste rentedrivere nedad, og Klaus Kaiser konkluderer derfor, at der er udsigt til uændrede lave renter så langt øjet rækker.
