Prisen på svinekød ligger stadig stille hos Danish Crown. Igen i uge 39 giver slagteri-koncernen 10,10 kroner pr. kg for svin inden for basisvægten på 70,0-87,9 kg. Det er ottende uge i træk, at prisen er 10,10 kroner.

Også sonoteringen holder niveau med en pris på 7,30 kroner pr. kg for søer over 129,9 kg.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Om markedssituationen skriver Danish Crown:

- De europæiske markeder for skinker og kamme flytter sig fortsat trægt. Bove og trimmings sælger tilfredsstillende i markedet.

- Det engelske baconmarked er roligt med en god, stabil efterspørgsel. På tredjelande-markederne er priserne fortsat flotte - herunder i Kina. Japan aftager varer på et stabilt niveau, og vi ser ligeledes stabile afskibninger til Rusland.